Krimi22. september 2023

Drastiske tiltag på Fyn efter eksplosion og skud

Voldsomme hændelser har fået politiet til at indføre visitationszoner

Efter voldsomme hændelser indfører Fyns Politi visitationszoner i Vollsmose og andre steder i Odense. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Blandt andet har der været et skyderi, og natten til fredag skete en sprængning ved Bredagerløkken.

Visitationszonen gælder foreløbig frem til fredag 6. oktober.

Beslutningen indebærer, at politifolk ikke behøver at have en begrundet mistanke, før de skrider til visitation af borgere eller deres biler.

I pressemeddelelsen forklarer politidirektør Arne Gram, at politiet nu får mulighed for at "lægge ekstra pres på de personer, vi mistænker for at begå alvorlig kriminalitet i det offentlige rum".

Zonen omfatter blandt andet Vollsmose, dele af Korsløkkeparken og Tornbjerg.

Sponsoreret indhold