Sport23. september 2023

Holger Runes kærlighed: Her er alt, vi ved om Caroline Donzella

Efter at tennisspilleren lørdag har afsløret, at han er kæreste med den Italiensk-hollandske ejendomsmægler, er det på tide at opsummere, hvad vi ved om Caroline Donzella
Informationerne om Holger Runes kæreste er få. 
Informationerne om Holger Runes kæreste er få.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Holger Rune danner par med Caroline Donzella

Holger Rune har lørdag sikret sig en matchbold af de helt store.

På Instagram afslører han, at Caroline Donzella og ham er mere end bare venner og middagskompagnoner, som han tidligere har beskrevet deres forhold.

Og hvem er det så lige, at den 20-årige tennisspiller har kastet sin kærlighed efter?

Nok har vi set Caroline Donzella en gang eller to i tilskuerboksen, men oplysningerne om hende er fortsat få.

SE og HØR giver dig her et kort overblik over, hvad vi ved om tenniskæresten.

Model og ejendomsmægler

Vi stiftede første gang bekendtskab med Caroline Donzella i foråret.

Blandt andet fulgte hun tæt Holger Runes Kampe ved Wimbledon i juli sammen med veninden Allegra Marchisio.

Dog havde hun allerede set danskeren i auktion før, for da Holger Rune gik i finalen ved Monte-Carlo Masters i Monaco i april, var Caroline Donzella også at finde blandt tilskuerne.

Og pludselig voksede interessen for de to veninder i den danske presse.

Det lykkedes hurtigt Ekstra Bladet at grave en smule af Donzellas fortid frem.

Blandt andet at hun tidligere har været kæreste med den profilerede fodboldspiller Andrea Petagna.

Til hverdag er hun direktør i eget boligfirma og derfor ikke overraskende ejendomsmægler.

Derudover gør hun sig også som model og influencer, hvilket hendes 91,500 følgere vidner om.

Af selv samme profil fremgår det, at hun både har italiensk og hollandsk blod i årene og at hendes mellemnavn er Sofia.

Hvor længe Caroline Donzella har kendt Holger Rune, har de ikke udtalt sig om, men det har ikke været svært at se, interessen for tennisspilleren var til stede.

Hun har rejst med til tennisturneringer i London, Montreal, Cincinnati og New York de seneste måneder – sjovt nok turneringer, hvor det har været muligt at finde Holger.

Sponsoreret indhold