Kendte26. september 2023

Taylor Swift og Travis Kelce: Så seriøst er det

Der er i den grad kærlighed i luften mellem de to kendisser, der åbenbart har datet i al hemmelighed i månedsvis
Photo by: Patricia Schlein/STAR MAX/IPx 2023 9/12/23 Taylor Swift at the 2023 MTV Video Music Awards at The Prudential Center on September 12, 2023 in Newark, New Jersey.
Taylor Swift og Travis Kelce har angiveligt allerede datet løs.
 Foto: Patricia Schlein/Ritzau Scanpix

Taylor Swift og Travis Kelce fik i den grad internettet til at koge over forleden.

Her blev sangerinden nemlig ikke bare spottet på stadion, da NFL-stjernen spillede kamp, men hun var også i selskab med hans mor.

Og nu viser det sig da også, at forholdet mellem dem måske er mere seriøst end som så.

Det skriver TMZ, der har talt med en række anonyme kilder tæt på de to kendisser.

Ifølge det amerikanske medie har 33-årige Taylor Swift og den ligeledes 33-årige Travis Kelce allerede været på en række dates sammen.

Sep 24, 2023; Kansas City, Missouri, USA; Taylor Swift reacts while sitting next to Donna Kelce watching the Kansas City Chiefs vs Chicago Bears game during the first half at GEHA Field at Arrowhead Stadium. Mandatory Credit: Denny Medley-USA TODAY Sports
Sådan så det ud, da Taylor Swift sad med Donna Kelce på Arrowhead Stadium til kampem mellem Kansas City Chiefs og Chicago Bears.
 Foto: Ritzau Scanpix/Denne Medley

Det er ellers kun et par måneder siden, at Kansas City Chiefs-spilleren kunne afsløre i sin podcast, at han havde været til en af popsangerindens koncerter, hvor han forgæves havde forsøgt at give hende hans nummer.

Historien gik viralt og nåede altså også forbi Taylor Swift, der tilsyneladende efterfølgende har forbarmet sig og kontaktet Travis Kelce.

Siden da skal de altså have mødtes flere gange, og kemien er tydeligvis så god, at sangerinden allerede har fået lov til at møde sin nye svigermor, Donna Kelce.

Hun har angiveligt også mødt Travis Kelces far, Ed Kelce, mens hun dog stadig mangler at møde hans storebror, Jason Kelce, der også spiller i NFL, men bare for holdet Philadelphia Eagles.

Ifølge TMZ' anonyme kilder skal Taylor Swifts møde med svigerforældrene forleden være gået "rigtig godt".

Som SE og HØR tidligere har berettet forlod Taylor Swift og Travis Kelce stadion sammen efter kampen forleden.

Her kørte de væk i hans bil og videre til en restaurant, hvor de spiste med hans familie, venner og holdkammerater, og det forlyder, at sangerinden på et enkelt tidspunkt satte sig på skødet af den amerikanske fodboldspiller.

Indtil videre er der dog ikke kommet nogen billeder eller video frem af to i nogen form for kærlig nærkontakt.

Sponsoreret indhold