Helle Thorning-Schmidt tvivlede ikke et sekund: Derfor sagde hun "ja" til Suspekt
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt i ny dokumentar: Har fået nok af "Gucci-Helle"
Det var ikke hvem som helst, Suspekt hev med på scenen, da de spillede op til folkefest i Parken for knap en uge siden.
For udover stjerner som Lukas Graham, Xander og Tessa, kiggede Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt ligeledes forbi. En oplevelse, hun sent vil glemme.
– Jeg elsker de drenge, og jeg synes det var fantastisk at optræde sammen med dem, fortalte hun til SE og HØR, da vi mødte hende til ELLE Awards.
Derfor tvivlede hun heller ikke et sekund, da hun modtog opkaldet fra raptrioen, som spurgte, om hun ville med på scenen foran knap 40.000 fans.
– De har jo skrevet en sang til mig, og de synes, det ville være helt fantastisk, hvis jeg ligesom ville være med i Parken, og det synes jeg var rigtig svært at sige nej til.
– Det er sådan "once in a lifetime", og det skal man sige ja til, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Suspekt på Parken-koncerten
Begejstringen fra publikum var da heller ikke til at tage fejl af, da Helle Thorning-Schmidt ud af det blå akkompagnerede Suspekt-drengene til sangen "100% Jesus".
Her gik folk nemlig helt amok til linjen "Helle-pigen ryger smøger".
– Jeg synes, det er sjovt, de har skrevet sangen, og jeg synes det er sjovt, at alle ligesom owner den sang og hele universet, fortalte hun.
Du kan høre om hele Helle Thorning-Schmidts oplevelse i videoen øverst i artiklen.