Kongelige26. september 2023

Marys nære veninde bliver snart forgyldt

Kronprinsparrets nærmeste venner Caroline og Peter Heering kan tjene stort tocifret millionbeløb på salget af deres Hellerup-villa
Caroline Heering, som her ses bag Mary, har udsigt til en boliggevinst på over 30 mio. kroner.
Caroline Heering, som her ses bag Mary, har udsigt til en boliggevinst på over 30 mio. kroner.
 Foto: Jesper Sunesen

Tidligere hofdame Caroline Heering og ægtefællen Peter har besluttet at sælge deres villa i Hellerup.

Parret, som tilhører kronprinsparrets absolutte inderkreds, vil have 38,8 mio. kr. for deres 242 kvadratmeter store bolig, der ligger på en fredelig vej, som leder direkte ned til Øresund. Med i købet får man også en kælder på 138 kvadratmeter.

En sydvendt have og nærhed til Øresund er noget af det, som hiver prisen opad.
En sydvendt have og nærhed til Øresund er noget af det, som hiver prisen opad.
 Foto: Google Maps

Peter Warnøe, tidligere Løvens Hule-investor og nær ven af kronprinsen, samt Uffe Ellemann-Jensens enke Alice Vestergaard har de senere år tjent uhyrlige summer på at sælge deres boliger på samme vej.

Caroline og Peter Heering på vej til fest på Amalienborg.
Caroline og Peter Heering på vej til fest på Amalienborg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Caroline og Peter Heering købte villaen i 2003. Dengang - altså for tyve år siden - betalte de seks millioner kroner for ejendommen og de står dermed til at score en skattefri gevinst på over 30 mio. kr.

Peter Heerings snart 85-årige mor Susanne, som er en af dronningens ældste og nærmeste veninder, bor i øvrigt i et rækkehus på samme vej.

Heeringerne og Mary og Frederik til kirkekoncert. Caroline sidder bag Mary og Peter bag sin ven Frederik.
Heeringerne og Mary og Frederik til kirkekoncert. Caroline sidder bag Mary og Peter bag sin ven Frederik.
 Foto: Lars H. Laursen

For fem år siden fik den nu 56-årige Peter Heering og hans fem år yngre hustru tinglyst en ægtepagt, som medførte, at Caroline gik fra at eje en fjerdedel til at eje halvdelen af huset i Hellerup.

Caroline Heering stoppede som hofdame i 2014 og indtil i år har hun arbejdet for Maryfonden.

Hendes ældste datter Rosemarie har været klassekammerat med prins Christian på Tranegårdsskolen i Hellerup.

Se villaen som Caroline og Peter Heering sælger her.

Sponsoreret indhold