Anders Thimm fra ”Landmand søger kærlighed” er blevet landstræner
Han havde ikke specielt meget held i sprøjten, da han sidste år medvirkede i ”Landmand søger kærlighed”, men heldet synes siden hen at være vendt.
For 34-årige Anders Thimm, der normalt ernærer sig som ishockeyspiller, har landet et fornemt job som landstræner for det danske landshold i kørestolsfloorball, der også er kendt som Powerchair Floorball.
Det næste år skal han forsøge at følge op på den store succes fra 2022, hvor det lykkedes landsholdet at vinde guld ved VM.
Da han medvirkede i ”Landmand søger kærlighed”, flyttede han samtidig til Norge for at spille ishockey for 2. divisionsklub KIK Lions i Kristiansand.
Her spiller han stadig, og jobbet som landstræner skal dermed eksekveres ved siden af tjansen som sportsudøver.
De to job fylder kalenderen helt op for Anders Tim, der ”næsten ikke har tid til at se sin min datter”, som han udtrykker det til SE og HØR.
Derfor er der heller ikke udsigt til at se ”Landmand søger kærlighed”-deltageren på tv den kommende tid – medmindre et bestemt TV 3-program ringer.
– Skulle jeg være med i mere tv, så skulle det nok være ”Robinson Ekspeditionen”. De er meget velkomne til at kontakte en rigtig ”Robinson”-vinder, lyder det kækt fra Anders Thimm.
Han lykkedes med at finde en kæreste, efter han rykkede til det norske, men er sidenhen single, hvilket han stadig er den dag i dag.