46-årig mand fængslet i alvorlig sag: Kidnappede og voldtog kvinde
En 46-årig mand fra Espergærde er onsdag i Retten i Helsingør blevet varetægtsfængslet frem til 24. oktober.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.
Manden er sigtet for forhold om voldtægt, trusler, grov vold og frihedsberøvelse. Han blev anholdt tirsdag eftermiddag.
Ifølge Sjællandske Nyheder er manden blandt andet sigtet for mindst ti gange have tvunget sig til fuldbyrdet vaginalt samleje med en kvinde.
Det skulle være foregået fra 13. juni til den 3. september på mandens bopæl.
Derudover skulle han flere gange have taget kvælertag på kvinden og slået hende med ukendte genstande, ligesom han har ifølge sigtelsen har truet med at slå hende ihjel.
Fra 3. september og ti dage frem blev hun ifølge sigtelsen holdt indespærret på mandens bopæl.
Den 46-årige nægter sig skyldig.