Rørende forklaring: Derfor går Rosa Lund altid i høje hæle
Da DR kiggede forbi Enhedslistens Rosa Lund under programmet "Kender du typen?", var det tydeligt, at høje hæle har en særlig betydning.
Foran hoveddøren stod de høje hæle, ligesom at klædeskabet var fyldt.
Og det er der en særlig grund til.
36-årige Rosa Lund, der udover høje hæle også afslørede sin kærlighed til McDonald's, mælkesnitte og Spice Girls, har sygdommen sclerose.
Tidligere har hendes fysiske tilstand været en del mere udfordret, end den er lige nu, og det udnytter politikeren til fulde.
- Jeg har været lam i venstre ben, og det har jeg så genoptrænet. Så for mig er det en måde at tage kontrollen over mine ben, at jeg kan gå i høje hæle, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.
Efter Folketingsvalget i 2022 måtte Rosa Lund tage orlov på grund af sygdommen frem til 8. januar.
Det skrev hun dengang i et opslag på Instagram.
I dag møder Rosa Lund op til diverse premierer og arrangementer i de høje hæle, men også gangene på Christiansborg betrædes med den skarpe spids.