Frederikke åbnede op om spiseforstyrrelse i ”Korpset”: - Jeg er druknet i kærlighed
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på TV: Derfor forlod hun ”Korpset”
I aftenens afsnit af ”Korpset” kommer tårerne frem hos Frederikke Pedersen igen.
Her fortæller hun åbent og ærligt instruktørerne om hendes tidligere spiseforstyrrelse.
Her trackede hun maden ned til hver enkelt ært, og hun trænede gerne seks timer om dagen når tiden tillod det.
Frederikke fandt også på undskyldninger til at melde afbud til familiearrangementer og venner, når det ikke lige passede, at hun spiste kalorier på de specifikke tidspunkter på dagen.
Det hele ændrede sig, da hun stod i prøverummet forud for hendes 18-års fødselsdag, hvor en kjole i størrelse Xtra Small var for lille i prøverummet.
Frederikke husker tydeligt morens ansigtsudtryk, hvor moren ikke længere kunne kende sin datter.
Spiseforstyrrelsen var en måde, hvorpå Frederikke følte en form for kontrol.
Kontrol er nemlig et af nøgleordene i ”Korpset” – eller faktisk manglende kontrol.
Til SE og HØR uddyber Frederikke nu episoden i rummet med instruktørerne.
- Der gik virkelig ikke lang tid før jeg ikke tænkte over, at det blev filmet. Så den Frederikke man ser til samtalen, er mig. Jeg har ikke taget en eller anden identitet på, fordi jeg bliver filmet.
På Instagram har Frederikke været åben omkring spiseforstyrrelsen, og derfor er det ikke nyt for menneskerne tættest på hende.
Efter afsnit tre af ”Korpset”, er reaktionerne dog væltet ind i indbakken fra mennesker som ikke kendte Frederikke før "Korpset".
- Jeg siger i programmet, at jeg er bange for at drukne, og jeg føler, at jeg er druknet i kærlighed.
- Sindssygt mange som enten har eller ikke har en spiseforstyrrelse har sagt, at de føler, at de lever i kontrol, og det vil de gerne af med. De kan relatere til følelsen af, at alt skal være på en bestemt måde.
Det er dog helt særlige beskeder som har gjort et særligt indtryk på Frederikke.
- Det som har rørt mig mest, er forældre som har skrevet til mig, at de har set ”Korpset” med deres 12 og 13-årige børn, hvor der så er blevet stille i det de har set programmet.
- Forældrene kunne mærke, at deres børn tænkte og reflekterede over det der blev sagt.
Ærligheden bunder også ud i, at hun for alt i verden vil have, at så få som mulige oplever det, som hun oplevede.
Det er dog ikke alt i ”Korpset” vi ser fra Frederikke.
Hun afslører nemlig til SE og HØR, at hun hver dag i ”Korpset” skrev dagbog. Her kan hun også huske, hvad der blev skrevet om dagen, hvor hun var forbi Rune Danielsen og Viborg.
- Jeg havde skrevet, at samtalen var virkelig givende og god. Jeg kunne mærke, hvor meget jeg havde udviklet mig bare siden aftenen i svømmehallen.
- Efter dag to i svømmehallen skrev jeg, at jeg virkelig var nervøs, men at jeg fandt en indre ro i den øvelse, hvor vi skulle holde vejret. Og der var jeg virkelig stolt over mig selv og lærte at slippe de negative tanker og bare tro på mig selv.
"Korpset" kan både ses på TV 2 Play og på TV 2 Echo.