Bøffer tilbagekaldes: Risiko for salmonella
Hvis du havde tænkt, du skulle have saftige bøffer til aftensmad, bør du måske lige tjekke etiketten en ekstra gang, inden du sætter tænderne i dem.
Onsdag tilbagekalder Danish Crown nemlig et parti af deres "Velsmag Entrecote", da der er påvist salmonella i flere af bøfferne.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
'Der er påvist salmonella i lille del af partiet,' skriver de.
De tilbagekaldte entrecote-bøffer vejer 700 gram og har bedst-før-datoen 14. oktober 2023.
Oplysninger om det tilbagekaldte produkt
Velsmag Entrecote
Nettoindhold: 700 gram
Produktionsdato: 23,09,23 Bedstt før dato: 14.10.23 Lott nummer: 77 12 08
EAN-stregkode nr.: 570 105 0395 980
'Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger,' skriver Danish Crown.
Har man købt bøfferne, opfordrer virksomheden til, at man smider dem i skraldespanden, eller man leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
"Velsmag Entrecote" er solgt i Netto-butikker over hele landet.