Sport28. september 2023

Superstjerne bejler til Holger Rune

Der er godt nyt fra danskeren, der fredag jagter sin første sejr i syv kampe ved ATP 500-turneringen i Beijing
Holger Rune møder canadieren Felix Auger-Aliassime i første runde ved China Open. 
Holger Rune møder canadieren Felix Auger-Aliassime i første runde ved China Open.
 Foto: Christophe ARCHAMBAULT/Ritzau Scanpix

Han er uden sejr siden juli, men danskeren er ved godt mod. Rygproblemerne er for alvor i bedring, og Rune er ivrig efter at vende tilbage til formen ved China Open.

- Jeg sagde til Davis Cup, at jeg ikke ville komme tilbage, før jeg var 100 procent klar. Og det føler jeg mit tæt på nu.

- Jeg har kæmpet med min ryg i et stykke tid nu, og jeg har spillet turneringer, selvom jeg havde smerter, fortæller Rune i et officielt interview med ATP.

Det har ikke overraskende påvirket tennisessets resultater, og man skal da også helt tilbage til kvartfinalen ved Wimbledon, for at finde den 20-årige danskers seneste sejr.

Glad for Lars

Rune har sideløbende været indblandet i lidt af et trænerdrama, men glæder nu over det genoptagede samarbejde med Lars Christiansen, der tidligere på måneden blev udnævnt som Runes faste træner efter afskeden med Patrick Mouratoglou.

- Jeg har ikke spillet en kamp i noget tid nu, men jeg er glad for at være tilbage med Lars (Christensen, red.). Jeg synes, vi har fungeret godt sammen i træningerne, så jeg glæder mig til at starte. Jeg kender hans måde at arbejde på og vores måde at samarbejde, og jeg stoler 100 procent på det, og jeg er sikker og rolig omkring det. Jeg er glad for, at det er tilbage.

Kyrgios byder sig til

Rune-lejren har været åbne om muligheden for på længere sigt, at tilknytte friskt blod til staben omkring den 20-årige komet. For nu fokuserer de dog på at genoprette stabiliteten efter Moratoglou-miseren.

Men skulle de pludselig gøre alvor af overvejelserne, ja så melder Nick Kyrgios sig klar med hjælp. Den australske superstjerne kommenterede for nyligt Runes Instagram-opslag, hvor han tilbød den danske tenniskomet at blive en del af hans team.

- Skriv til mig, bror! Jeg vil med på dit team og hjælpe dig! skrev han.

Og forbindelsen mellem de to tennisstjerner er god. I maj skulle de have mødtes til en stort anlagt showkamp i Royal Arena, men Kyrgios missede som bekendt kampen grundet en langvarig skade, der stadig plager ham.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-28/capture.png
Kyrgios i en spørgerunde på Instagram i januar måned.
 Foto: Nick Kyrgios Instagram

Det er heller ikke første gang, at Nick Kyrgios lufter ideen om at arbejde sammen med danskeren.

I januar i år svarede australieren i en spørgerunde på sin Instagram-story, at han "ville elske" at træne Holger Rune.

Sponsoreret indhold