Efter misbrug: Matthew Perry spottet på gaden – med mystisk kvinde
LÆS OGSÅ: Matthew Perry ramt af hjertestop: Var død i fem minutter
Han blev kendt og elsket som den sjove og sprælske Chandler i hitserien ”Venner”.
Men bag kameraet var der sjældent noget at smile over for Matthew Perry.
I årevis kæmpede skuespilleren nemlig med et massivt misbrug både alkohol og piller, hvilket formentlig var én af årsagerne til, at forholdet til Molly Hurwitz gik i vasken i juni 2021.
Nu tyder det dog på, at en ny kvinde har fundet vej til ”Venner”-stjernens hjerte.
Forleden blev 54-årige Matthew Perry i hvert fald fotograferet med en smuk, lyshåret – og mystisk – kvinde i Malibu.
Der er hverken dukket navn eller titel op på kvinden, men parret nød efter sigende en lækker sushimenu på den trendy susirestaurant Nobu i Malibu.
Matthew Perry har de seneste år været særdeles åben og ærlig om sit årelange misbrug. Han har blandt andet fortalt, at han var bare 14 år, da han første gang tømte en hel flaske vin.
I 1997 begyndte han også at tage smertestillende receptpligtig medicin efter en jetski-ulykke under optagelserne til filmen “Fools Rush In”.
På det tidspunkt var Matthew Perry godt i gang med sin succes i “Venner”.
– Jeg kunne vågne op og tænke, at jeg havde brug for at tage 55 piller, for ellers ville jeg blive virkelig syg.
– Det mest mærkelige var, at jeg om søndagen ville tage til åbent hus og gå ind på badeværelserne for at se, hvilke piller der var, som jeg kunne stjæle, har Matthew Perry tidligere fortalt.
De sidste 30 år har Matthew Perry kæmpet med sit misbrug.
Han har været indlagt på en afvænningsklinik mere end 15 gange, ligesom han har deltaget i mere end 6.000 AA-møder.
Det voldsomme misbrug har flere gange været ved at tage livet af ham, og derfor har han måtte gennemgå intet mindre end 14 operationer. I ét af tilfældene tilbragte lå han desuden to uger i koma.