Kendte28. september 2023

Skuespiller Sir Michael Gambon er død

I en alder af 82 år er den irske skuespiller og "Harry Potter"-stjerne, Sir Michael Gambon, gået bort
FILE PHOTO: Actor Michael Gambon attends a Service of Thanksgiving for Sir Peter Hall at Westminster Abbey in London, Britain, September 11, 2018. REUTERS/Hannah McKay/File Photo
Sir Michael Gambon er død
 Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er bedst kendt for at have spillet rollen som overtroldmanden, Dumbledore, på magikerskolen Hogwarts i de populære film og Harry Potter.

Nu er den irske skuespiller Sir Michael Gambon gået bort.

Det skriver flere medier, herunder Sky News, torsdag eftermiddag.

Han er født i Dublin i 1940.

Sir Michael Gambon var manden bag den ikoniske Hogwarts-rektor, Professor Albus Dumbledore, men kun fra den tredje film i rækken og frem.

Før ham var det skuespiller Richard Harris, der udfyldte rollen i filmene baseret på J.K. Rowlings bøger, men da han mistede livet i 2002, tog Gambon over. Han var med frem til den ottende og sidste film i 2011.

Sir Michael Gambon startede sin karriere som skuespiller for mere end 60 år siden, ligesom han medvirkede i flere opsætninger på Royal National Theatre gennem årene.

Gennembruddet kom i 1986, men hans berømmelse blev altså kun større, da han udfyldte rollen som professoren.

Han spillede ligeledes den franske detektiv Jules Maigret i serien "Marigret" på ITV, og "Den Syngende Detektiv" på BBC.

Daniel Radcliffe (Harry Potter); Gary Oldman (Sirius Black); Emma Watson (Hermione Granger) ; Michael Gambon (Dumbledore) and Rupert Grint (Ron Weasley), pose at a photocall at London's Liberal Club 27 May, 2004 for the next movie in the Harry Potter series. "Harry Potter and Prisoner of Azkaban, " will premier in London 30 May.  AFP PHOTO/MARTYN HAYHOW MARTIN HAYHOW / AFP
Sir Michel Gambon spillede Albus Dumbledore i filmene om "Harry Potter" og resten af eleverne på magikerskolen Hogwarts
 Foto: Scanpix Denmark, AFP PHOTO/MARTYN HAYHOW MARTIN HAYHOW / AFP

Michael Gambons hustru bekræfter dødsfaldet, og familien kommer med en offentlig udtalelse.

- Vi er knuste over at måtte annoncere, at vi har mistet Sir Michael Gambon. Vores kære mand og far, Michael, sov fredeligt ind på hospitalet med sin kone Anne og søn Fergus ved sin side efter en indlæggelse med lungebetændelse, lyder det.

Gambon var ridder i Storbritannien og optaget i Order of the British Empire på grund af sine præstationer som teaterskuespiller.

Sponsoreret indhold