Den dyreste nogensinde: Kan være ude i et år
"Den brasilianske angriber er blevet ramt af en alvorlig knæskade, der ventes at holde ham ude i 12 måneder".
Sådan indleder FC Midtjylland i dag en pressemeddelelse og uddyber:
"I de sidste minutter af weekendens opgør mod OB gik Marrony i græsset i store smerter. De efterfølgende undersøgelser har desværre bekræftet de værste anelser; den 24-årige brasilianske angriber har pådraget sig en alvorlig knæskade, der kræver en operation og ventes at holde ham ude i et år".
Det dyreste indkøb
FC Midtjylland betalte ifølge Ekstra Bladet mere end 30 millioner kroner for Maronny tilbage i 2021, da de hentede ham i den brasilianske klub Atlético Mineiro. Det gør ham til FC Midtjyllands dyreste indkøb nogensinde.
Det har dog været meget begrænset med succes for den 24-årige angriber i den midtjyske klub. Maronny, hvis kontrakt løber til 2026, står i noteret for blot 18 optrædener for FC Midtjylland med ét mål og oplæg til følge.
– Det er et meget hårdt slag for Marrony og en stor bet for os. Han har arbejdet hårdt for at vinde sin plads på holdet både på og uden for banen, så det gør ondt, og vi føler med ham, fortæller sportschef Svend Graversen.