Hollywood31. januar 2014

Helen Mirren twerker

Det kan godt være, hun ikke er helt ung længere, men hun kan stadig ryste numsen
Den legendariske skuespillerinde modtog en pris og twerkede under modtagelsen
Den legendariske skuespillerinde modtog en pris og twerkede under modtagelsen
 Foto: All Over

Hvem siger, at man skal være 21 år og Miley Cyrus for at lægge hele verden ned med en rystende bagdel?

I hvert fald ikke den 68-årige legende Helen Mirren, der torsdag modtog prisen "2014 Hasty Pudding Award" på det lige så legendariske universitet Harvard i Massachusetts, USA.

Læs også: Helen Mirren chokerede på løberen

På opfordring af et medlem af publikum røg Mirren nemlig hurtigt med på idéen om en lille fremvisning af det ellers primært ungdommelige fænomen "twerking".

Disciplinen handler i al sin enkelthed om at ryste bagdelen op og ned så hurtigt som muligt, og det var blandt andre Miley Cyrus, der satte dansen på alles læber ved sin optræden under sidste års "MTV Video Music Awards".

- Det var fuldstændigt ydmygende, fortalte skuespillerinden ellers om sine tidligere forsøg i soveværelset. Men det afholdt hende altså ikke fra at give dansen en chance mere.

Opfordringen til at "twerke" stod dog ikke som det eneste bizarre indslag under hyldesten. Et andet medlem af publikum var nemlig interesseret i at vide, om Helen Mirren kunne slå kollegaen Meryl Streep i en gemen slåskamp.

Se også: Helen Mirren: Tvunget på bordel

- Meryl ville slå mig, helt bestemt. Hun er større, stærkere og mentalt mere solid, end jeg er, mente den erfarne skuespillerinde.

Helen Mirren modtog sin britiske ridderorden i 2003.

Newspaq

Sponsoreret indhold