Mette Sommer siger fra: Slap nu af!
Hun har fået en fortryllende start i ”Vild med dans” – og fredag aften fløj ”Bachelorette”-kendis Mette Sommer da også direkte videre i danseprogrammet.
Med sig kan hun tage en hel del rosende ord – både fra dommerne og SE og HØRs udsendte, der ikke var sen til at konkludere, at Mette Sommer formentlig når hele vejen i TV 2-programmet.
Selv er Mette dog noget mere beskeden. Hun manede nemlig til ”god ro og orden”, da hun efterfølgende talte med SE og HØRs journalist på dansegulvet:
- Jeg er meget taknemmelig og glad. Men jeg har det også sådan: ”Rolig, rolig!”. Næste gang er det en tango. Jeg bliver ved med at tænkte ”hvad nu hvis”, og ”slap nu af med alle jeres gode kommentarer”, udbrød Mette med et smil.
Det er nu ikke, fordi hun ikke kan lide at få positive ord med på vejen – nydanseren er blot nervøs for, at de mange flotte ord får hende til at blive for selvkritisk:
- Jeg er bange for, at mine forventninger til mig selv bliver for høje, fortalte Mette Sommer.
Efter fredagens ”Vild med dans” måtte Mette og hendes partner Morten Kjeldgaard sammen med de andre par sige farvel til de første.
Det blev desværre et farvel til Dulfi Al-Jabouri og Malene Østergaard i "Vild med dans".
- Der er ingen tvivl om, at det er nederen, og jeg er dybt ked af det inderst inde. Jeg skjuler det bare rigtig godt, sagde stjerneskuespilleren til SE og HØR lige efter showet.