Kendte30. september 2023

Andreas Bos forlovede er ikke vild med hans hår: – Jeg ligner Brad Pitt

Andreas Bo synes selv, at hans nye look med hår er fedt. Det synes hans forlovede til gengæld slet ikke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Andreas Bos forlovede er ikke imponeret over komikerens look med hår. Selv føler han det ret meget.
 Foto: Mikael Rieck

Andreas Bo og dansepartneren Camilla Dalsgaard lige akkurat sneget sig med direkte videre i fredagens "Vild med dans" uden de skulle i omdans.

Og selv om programmets fokus er dans, så stjal Andreas Bos frisure igen showet.

For hårpragten havde udviklet sig siden sidste uge. Og lige så imponerende som nogen synes, det falske hår, lige så uimponeret er Andreas Bos forlovede over det.

Det fortalte hun til SE og HØR før fredagens show gik i gang.

Men det tager komikeren med ophøjet ro.

– Hun har simpelthen sagt "Hvor er jeg glad for, at jeg mødte dig, efter du tabte håret". Jeg er da bare en happy man, siger han til SE og HØR efter fredagens show.

– Jeg har en fantastisk forlovet, og når man er kæreste med en spradebasse som mig, hvor der er en del fravær i forbindelse med mit arbejde, er det ikke ualmindeligt (at have et specielt look, red.).

– Jeg har også engang skulle spille Dan Turéll, hvor jeg skulle have et stort rødt skæg, der skulle barberes til og så videre, og hun finder sig i det.

Og selv om kæresten ikke synes, at det klæder Andreas Bo med hår, så føler han selv looket.

– Jeg synes, det er så fedt. Jeg satte mig ned foran spejlet i dag og sagde: "Jeg ligner Brad Pitt fra "Inglourious Bastards, og jeg kan lide det".

Dansepartneren Camilla Dalsgaard tilføjer, at Andreas Bo har gået stolt rundt på gangene bag "Vild med dans"-studiet.

– Fandeme ja, jeg synes, at det er et look.

Sponsoreret indhold