Kendte30. september 2023

Julie Zangenberg har fået sin Andreas Bagh: - Jeg er lykkelig

Julie Zangenberg er blevet smedet sammen med sit livs kærlighed, Andreas Bagh
Julie Zangenberg, 34, med sin stjernekok - og nu husbond - Andreas Bagh.
Julie Zangenberg, 34, med sin stjernekok - og nu husbond - Andreas Bagh.
 Foto: Mikael Rieck

- Jeg er lykkelig!

Sådan lyder det med et smil, da SE og HØR for kort tid mødte den nyklækkede brud Julie Zangenberg.

Kort forinden havde hun givet sit livs "ja" til sin udkårne, stjernekokken Andreas Bagh.

Parret blev gift i Vor Frue Kirke i det smukkeste sensommervejr.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-30/190a8399.jpeg
Kys mig skat! Julie Zangenberg har fået sin mand, Andreas Bagh.
 Foto: Mikael Rieck

Før klokken 13 ankom gommen - traditionen tro lidt før de andre gæster.

Herefter fulgte en perlerække vaskeægte A-kendisser, før "hovedpersonen" - smukke Julie Zangenberg - gjorde sin entré lige omkring klokken 13.30 - iført en ganske særlig kjole fra haute couture-designer Elsa Adams.

Du kan se alle billederne fra brylluppet herunder:

Se billederne: Julie Zangenberg og Andreas Bagh bliver gift

Undervejs i kirken blev der - som det sig hør og bør - sunget salmer, og brudeparret havde valgt nogle helt særlige til deres store dag.

”Den signede dag”, ”Se, nu stiger solen” og den ganske efterårsaktuelle ”Nu falmer skoven” blev sunget i den smukke kirke, før vielsen blev afsluttet med den smukke kærlighedssalme ”Det er så yndigt”.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-30/star-wars-premiere-tsl-20191217-0028_preview.jpg
Julie Zangenberg giver i dag sit livs ”ja” til sin forlovede, stjernekokken Andreas Bagh.
 Foto: Thomas Laursen

Julie Zangenberg har ikke lagt skjul på, at hun har haft en del nerver forud for den store dag. På instagram delte Zangenberg et rørende billede, hvortil hun skrev, at hun ”aldrig har glædet sig sådan” og ”været så edder nervøs på samme tid”.

Den smukke skuespiller havde dog valgt at lade op i smukke og rolige rammer forud for sit og Andreas’ bryllup: På det gamle hotel d’Angleterre i hjertet af København.

Det gamle hotel spiller desuden en helt særlig rolle for parret – det var netop der, at parret mødte hinanden for første gang for år tilbage.

Sponsoreret indhold