Første gang efter fødslen: Aura luftet lørdag aften
For ni uger siden blev sangerinde Aura Dione mor til en lille pige ved navn Carmen.
Lørdag aften var den nybagte mor så for første gang i byen med kæresten – og det var endda i den gode sags tjeneste.
Aura Dione og kæresten Bastian deltog således i den såkaldte Gadens Børn-velgørenhedsgalla, der blev anholdt på Clarion Hotel Airport i København.
– Vi har lige fået et barn, så det er første gang at min kæreste og jeg er ude siden fødslen. Det er fantastisk at komme her i dag. Måske mere relevant end nogensinde, fordi nu er jeg selv blevet mor, og jeg har støttet op om det her flere gange. Jeg plejer at donere en koncert, og så plejer jeg at optræde til gallaen, sagde Aura til BILLED-BLADET.
Den nybagte mor ankom moderigtigt klædt i en sort sag med tilhørende cowboystøvler og læderjakke. Bastian var også hoppet i det fine tøj: Nålestribet jakkesæt med kridhvide sko.
Parret, der altså blev forældre til en lille pige for ni uger siden, har været særdeles hemmelighedsfulde, når det kommer til deres kærlighed. Præcis hvor længe parret har kendt hinanden, har de derfor aldrig afsløret.
Sangerinden viste ham dog forelsket frem sidste sommer, da hun deltog i et Røde Kors-arrangement under Roskilde Festivalen.