Hvad pokker laver han der? Valterri Bottas kører EM i gravel
Normalt er man vant til at se ham tage et sving med 200 km/t i en Formel 1-racer, men søndag går det noget langsommere for finske Valterri Bottas.
For han har den seneste tid vist stor interesse i en den populære cykeldisciplin gravel, og nu stiller han til start i et cykelløb.
Og det er ikke bare hvilket som helst cykelløb. Han stiller til start blandt nogle af verdens bedste cykelryttere ved europamesterskaberne i gravel, der køres i Belgien.
Den lynhurtige finne er kærester med den professionelle cykelrytter Tiffany Comwell, der kører i kvindernes løb, og det er også hende der har fået ham ind i sporten.
– Takket være min kæreste er jeg meget optaget af landevejs- og gravelcykling i særdeleshed. Jeg er blevet afhængig, siger Valterri Bottas til det belgiske medie Sporza.
Og selv om Bottas er begyndt at gå meget op i cykling, var det ikke helt uden nerver, at han stod på startstregen.
– Jeg er mere nervøs nu end før et Formel 1-løb. Det er sjovt, siger finnen, der for en uge siden drønede rundt om Sazuka-banen i sin Formel 1-racer.
Løbet passer lige ind i kalenderen. For der er i denne weekend pause i motorsportens kongeklasse, før han næste uge skal til Qatar og køre løb.