Kendte2. oktober 2023

Romancen tager til: Taylor Swift hev kendisvenner med til Travis Kelces kamp

Sangerinden troppede atter engang troligt op til sin (måske) nye NFL-kærestes kamp - og denne gang havde hun sine A-liste venner med på slæb
From left, Taylor Swift, Blake Lively and Ryan Reynolds react during the first quarter of an NFL football game between the New York Jets and the Kansas City Chiefs, Sunday, Oct. 1, 2023, in East Rutherford, N.J. (AP Photo/Adam Hunger)
Taylor Swift (v) med Blake Lively, Ryan Reynolds og Hugh Jackman til Travis Kelces og Kansas City Chiefs kamp mod New York Jets.
 Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix

Det er vist næppe gået manges næser forbi, at Taylor Swift var til NFL-kamp i sidste weekend for at se sin rygtede flirt, Travis Kelce, gribe en amerikansk fodbold.

Og nu har hun gjort det igen.

Denne gang var den 33-årige popsangerinde dog ikke alene til kamp. Hun havde nemlig en række af sine mest kendte venner med på slæb.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie havde Taylor Swift nemlig blandt andet "Wolverine"-skuespilleren Hugh Jackman og "Deadpool"-skuespilleren Ryan Reynolds med i sin VIP-boks for at heppe på Travis Kelce.

Ryan Reynolds lige så kendte hustru, skuespillerinden Blake Lively, var også med inde og se Kansas City Chiefs slå New York Jets natten til mandag dansk tid.

Og så var Travis Kelces mor, Donna Kelce, atter engang at finde ved Taylor Swifts side - og de gav sågar hinanden et kæmpe kram, så man må formode, at svigermor og svigerdatter har et godt forhold til hinanden allerede.

Kampen mellem Kansas City Chiefs blev spillet på MetLife Stadium i New Jersey.

For fire måneder siden fyldte Taylor Swift selvsamme stadion op i forbindelse med hendes Eras Tour, men denne gang handlede hendes besøg altså ikke om musik.

Hun kastede sig i stedet fuldt ud som heppekorspige for Travis Kelce og blev således set både huje og heje, når den 33-årige NFL-stjerne havde bolden.

Der er dermed efterhånden ingen tvivl om, at de to kendisser har et eller andet kørende, selvom de har været meget fåmælte omkring deres forhold.

EAST RUTHERFORD, NEW JERSEY - OCTOBER 01: (L-R) Singer Taylor Swift and Actor Blake Lively cheer prior to the game between the Kansas City Chiefs and the New York Jets at MetLife Stadium on October 01, 2023 in East Rutherford, New Jersey. Elsa/Getty Images/AFP (Photo by ELSA / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)
Taylor Swift og Blake Lively råber og skriger mod banen.
 Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix
EAST RUTHERFORD, NEW JERSEY - OCTOBER 01: Singer Taylor Swift cheers prior to the game between the Kansas City Chiefs and the New York Jets at MetLife Stadium on October 01, 2023 in East Rutherford, New Jersey. Elsa/Getty Images/AFP (Photo by ELSA / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)
 Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix

Forholdet tog dog angiveligt sin spæde start tilbage i juli, hvor Travis Kelce var til Taylor Swifts koncert i Kansas.

Her forsøgte den amerikanske fodboldspiller efterfølgende forgæves at give sangerinden sit nummer, hvilket han klagede over i sin egen podcast.

På en eller anden måde er han dog alligevel kommet i kontakt med popstjernen, og det forlyder, at de har siden har datet i skjul, indtil Taylor Swift altså dukkede op til hans kamp i sidste weekenden.

Parret blev efter kampen også spottet i lidt kærlig nærkontakt til efterfesten, hvor sangerinden tilsyneladende ikk ekunne holde fingrene fra sin nye fyr.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold