Kongelige2. oktober 2023

Vilde rygter: Stiller Meghan Markle op som senator?

Det forlyder, at hertuginden overvejer at kaste sig ud i en politisk karriere ved at takke ja til en tjans som senator i Californien
(FILES) Prince Harry (R) and Meghan Markle (L),
Meghan Markle med sin ægtemand, prins Harry.
 Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix

Der har været mange spekulationer omkring, hvad Meghan Markle ville kaste sig over, nu hvor hun og prins Harry ikke længere er en del af det britiske kongehus.

Hun har forsøgt sig som podcastvært, ligesom der har været rygter om en karriere som influencer, og så er der også blevet funderet over, om hun ville lave comeback som skuespiller.

Nu er det dog en helt fjerde karrierevej, der trækker overskrifter for hetuginden.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medier er der nemlig reelle rygter om, at Meghan Markle overvejer at takke ja til en tjans som senator i Californien.

Hendes overvejelser skal angiveligt været kommet i kølvandet på dødsfaldet af statens tidligere senator, Dianne Feinstein.

Den 90-årige politiker døde for få dage siden, og guvernøren i Californien, Gavin Newsom, leder derfor med lys og lygte efter en afløser, der kan overtage pladsen som senator de resterende 13 måneder af valgperioden.

Hverken Gavin Newsom eller Meghan Markle har kommenteret rygterne.

En af guvernørens vigtigste støtter skal dog have udtalt til Daily Mail, at det er korrekt, at Meghan Markles navn er blevet nævnt som en eventuel kandidat.

- Det kan godt være, det lyder langt ude, men med alt det skøre, der sker i amerikansk politik i disse dage, så er det bestemt ikke umuligt, siger den anonyme kilde til mediet.

- Skørere ting er sket, fortsætter personen.

Der har længe været rygter om, at Meghan Markle skal være interesseret i en karriere inden for politik, da hun har været yderst politisk aktiv siden sit og prins Harrys brud med det britiske kongehus.

Sponsoreret indhold