Se billederne: Barnestjernen Joey King i g-streng på bryllupsrejsen
Der var både kærlighed og numse i luften, da barnestjernen forleden blev spottet på en luksusyacht med sin nye ægtemand, filmproduceren og instruktøren Steven Piet.
Her kravlede den 24-årige skuespillerinde nemlig rundt på dækket i en g-streng, mens hendes otte år ældre bedre halvdel forsøgte at knipse et par gode billeder af hende.
Det skriver News.com.au.
Ifølge mediet blev Joey King og Steven Piet gift i Spanien i september, hvor stjerner såsom Taylor Swift og Sabrina Carpenter var på gæstelisten.
Parret opholder sig i øjeblikket på Amalfikysten i forbindelse med deres bryllupsrejse, og det var her, de blev spottet forleden.
Joey King var iført en sort g-strengs-badedragt, mens hun poserede for sin nye mand, der til gengæld knipsede løs til den helt store guldmedalje.
Og det gjorde paparazzifotografer altså også, da de lykkedes med at forevige øjeblikket.
Joey King startede sin karriere som skuespiller i Disney-serien "The Suite Lifte of Zach and Cody", hvor hun havde en gæsterolle.
Hun slog dog først for alvor i gennem, da hun fik hovedrollen i Netflix-filmen "The Kissing Booth", der blandt andet førte til en rolle i Hollywoodfilmen "The Bullet Train" med Brad Pitt på rollelisten.
Hun mødte sin nye ægtemand under optagelserne til serien "The Act", og de to blev forlovet i 2022.
De blev gift for tre ugers tid siden, og Joey King har da også delt lidt billeder fra den store dag på Instagram, hvilket kan ses i opslaget herunder: