Nicklaes Olsen stopper som coach: – Ikke glad, når jeg tog på arbejde
– Jeg har trukket stikket lidt de sidste par dage, fordi jeg har mærket efter og mærket, at jeg bare lige har brug for at fokusere på mig selv.
Sådan siger Nicklaes Olsen i en story på Instagram – det sociale medie som faktisk er hele grunden til, at han har en stor nyhed at dele.
LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Nicklaes Olsen måtte bo på sin arbejdsplads
Han stopper nemlig som coach i First Choice Fitness.
– Det her med at være online coach har været megafedt, det har været megasejt og megamotiverende for mig, ikke mindst, fordi jeg har lært nogle ting om mig selv og fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide at arbejde med mennesker, understreger den tidligere ”Ex on the beach”-deltager, der dog har fået nok af arbejdet som personlig træner.
– Der var andre ting, der gjorde, at jeg ikke længere syntes, det var så nice til sidst. Også bare det her med, at man skal være så aktiv på sociale medier.
Det var nemlig ikke rigtig ham at skulle promovere sin virksomhed ved at dele ting på Instagram.
– Jeg elsker det her med at hjælpe. Den del af arbejdet. Jeg synes, det var megafedt at arbejde som coach, men der var det andet bagved, jeg ikke synes er så nice mere. Jeg synes ikke rigtig, jeg fandt glæde ved det mere, og jeg var ikke rigtig glad, når jeg tog på arbejde.
– Når det er sagt, så var det megafedt at være online coach, og det er meget givende, hvis man kan holde ud at være i det.
Efter beslutningen har realitydeltagerens krop reageret, forklarer han:
- Jeg tror også, det er derfor, jeg er blevet syg. Fordi jeg fik lagt alt det pres væk.
Nicklaes Olsen kommer til at savne sine klienter og er ærgerlig over, at der er nogle, der stadig står midt i et forløb, men han trækker stikket for sin egen skyld.
– Jeg kan mærke nu, at det er meget bedre for mig selv, det her, og jeg er gladere.
Nu peger pilen mod fremtiden, hvor Nicklaes Olsen drømmer om at arbejde med udsatte unge eller mennesker, der har det svært, fordi han mener, han på den måde har mulighed for at have fri, når han har fri og er stemplet ud fra job.
– Jeg håber, jeg får noget af det her arbejde, jeg har søgt, fordi det kunne være megafedt at være i en verden, hvor man bare skal fokusere på at hjælpe og ikke skal stå for at lave content hver dag, marketing og alle de her ting, som jeg synes, der var lidt kedeligt til sidst.