Krimi2. oktober 2023

9-årige Charlotte kidnappet: – Hendes forældre vidste straks, at noget var galt

Charlotte Senas forældre frygtede straks, at noget var galt, da den 9-årige pige ikke som ventet kom hjem søndag aften. Nu frygter amerikansk politi, at hun er blevet kidnappet
9-årige Charlotte Sene forsvandt søndag – det var hendes egen familie, der fandt hendes cykel i vejkanten. 
9-årige Charlotte Sene forsvandt søndag – det var hendes egen familie, der fandt hendes cykel i vejkanten.
 Foto: Privat

De håber på det bedste – og frygter det værste. For siden søndag aften har en blot 9-årig pige været som sunket i jorden, efter hun forsvandt under en cykeltur i den såkaldte Moreau Lake Park i New York.

Politiet har allerede oplyst, at man frygter, at Charlotte Sena er blevet kidnappet, for det eneste spor er hendes cykel, som familiemedlemmer fandt henkastet i vejkanten lørdag aften.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/skaermbillede-2023-10-02-kl.-09.19.39.png
Charlotte har været forsvundet siden lørdag aften lokal tid.
 Foto: Privat/Facebook

På et pressemøde søndag fortalte myndighederne så i detaljer om lørdagens frygtelige og uforståelige hændelse.

På pressemødet fortalte guvernør Kathy Hochul, at Sena-familien var samlet på ”en perfekt efterårsdag” for at ”skabe minder, der skulle vare for evigt”.

– I stedet blev det til enhver forældres mareridt. Jeg har lige mødtes med Charlottes forældre, David og Trisha, der tydeligvis er i fortvivlede. Som bedstemor kan jeg slet ikke begribe den smerte, der gennemlever, fortalte Kathy Hochul på pressemødet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/53227180289_f07638f281_c.jpg
Adskillige betjente leder lige nu efter 9-årige Charlotte Sena.
 Foto: Mike Groll/Office of Governor Ka

Her afslørede hun også, at forældreparret straks frygtede det værste, da deres pligtopfyldende datter ikke vendte tilbage fra cykelturen som ventet.

– Da hun ikke var kommet tilbage efter 15 minutter, vidste hendes forældre straks, at noget var galt. De begyndte at kalde på hende, og andre fra lejren gjorde det samme, fortalte Kathy Hochul.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/53227301020_4a33fcc9fb_c.jpg
Charlotte Sena forsvandt i den såkaldte Moreau Lake Park i New York.
 Foto: Mike Groll/Office of Governor Ka

Præcis klokken 18.47 lokal tid søndag aften ringede Trisha Sena til politiet.

Politiet har siden været talstærkt til stede i området for at finde pigen – desværre uden held indtil videre. Mere end 100 betjente deltager i eftersøgningen. Betjentene gør også brug af to droner, sonarudstyr og hunde i efterforskningen. Og så har myndighederne desuden udsendt en såkaldt Amber Alert.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/skaermbillede-2023-10-02-kl.-09.21.18.png
Sådan så Charlotte ud, da hun forsvandt lørdag aften i New York.
 Foto: Privat

Ved en Amber Alert vil medier så som radio- og tv-stationer afbryde deres udsendelse for at bringe en meddelelse om, at en person frygtes kidnappet eller forsvundet.

Amber er en forkortelse for “America's Missing: Broadcast Emergency Response”, men er oprindeligt opkaldt efter Amber Hagerman, en 9-årig pige, der blev bortført og myrdet i Arlington, Texas, tilbage i 1996.

Sponsoreret indhold