Robinson Ekspeditionen2. oktober 2023

”Robinson”-Kemal brød sammen under optagelse: Sådan reagerede børnene

En tåre kommer sjældent alene. Det kan Kemal fra den aktuelle sæson af ”Robinson Ekspeditionen” skrive under på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Seerne er alt andet end vant til at se Kemal være sårbar.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: ”Robinson”-Kemal om grimme kommentarer: – Jeg skal nok høre på en masse lort

Sæson 24 af det populære overlevelsesprogram har allerede rullet over skærmen i fem uger, og indtil nu er det i den grad en ret så kontant Kemal, som trofaste seere har stiftet bekendtskab med.

Men bag det hårde ydre gemmer der sig også en følsom side af den mand, der allerede i første afsnit gjorde sig aldeles upopulær, da han udnævnte Louise til at være ekspeditionens svageste spiller.

I det nyeste afsnit af TV3-hittet sætter Kemal nemlig ord på en tid, hvor han ikke var så stor en del af sine døtres liv, som han kunne have ønsket sig. Noget, han uddyber over for SE og HØR:

– Jeg er indehaver af tre virksomheder og startede min første virksomhed omkring 2011. Der er selvfølgelig fart på, for jeg er alene om det. Så det går der ufattelig meget tid med, og det går selvfølgelig ud over konen og børnene derhjemme, forklarer Kemal om dengang, det hele for alvor gik løs.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/kemal-forsomt-sin-familie.png
Kemal indrømmer, at han ikke var den mest nærværende far for sine døtre, da de var yngre.
 Foto: Viaplay Group

– Jeg er selvfølgelig væk fra familien og kan ikke rigtig finde tiden til dem, fordi jeg har kastet mig ud i et projekt, hvor jeg skal være selvstændig, fortæller ”Robinson”-aspiranten videre.

Efter nogle år finder Kemal dog en nogenlunde balance mellem arbejds- og familieliv. Men går ikke lang tid før, før den nyudklækkede ”Robinson”-deltager blot starter endnu en virksomhed op. Og så en til.

– Det er jo selvfølgelig gået ud over familielivet, for den tid, jeg skulle have haft hjemme, har jeg ikke haft. Jeg har ikke været der for mine børn i den tid og været inde over opdragelsen, som jeg godt kunne have ønsket mig, fortæller Kemal, hvis kone altid har bakket op om hans mange projekter.

Allerede på øen i Malaysia kan trofaste seere af programmet se Kemal bryde sammen på tv, da han fortæller om den manglende tid med sine døtre, der i dag er henholdsvis 21 og 19 år gamle.

Men da hele familien forleden sammen skulle se ”Robinson”-afsnittet, fik tårerne atter frit løb:

– Vi havde slukket lyset, og der var meget stille inde i stuen.

– Jeg fældede en tåre, og det gjorde de også. Vi så ikke rigtig på hinanden. Men så fik jeg krammere af dem begge, da det var færdigt. Det var et rørende øjeblik.

Kemal fortæller videre, at hans døtre indtil nu aldrig har set ham græde før:

– Jeg vil helst ikke vise den side af mig selv. Men jeg er en meget følsom person – jeg har bare været rigtig god til at skjule det.

I dagens episode af overlevelsesprogrammet fortæller Kemal, at han har planer om at ændre gevaldigt på tingene hjemme, så han kan være mere sammen med sin familie. Og i dag er det første spadestik taget:

– Jeg har lige haft en ejendomsmægler forbi for at kigge på min første virksomhed, autoværkstedet, hvor vi lige skal tale om muligheden for at afvikle forretningen. Der skal ske nogle ting, så jeg kan have lidt mere tid til familien.

Udover sine to døtre har Kemal også en søn på 15 år.

Se klippet fra dagens afsnit, hvor Kemal bryder sammen, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold