Malik fik hjertestop i Parken: Nu giver han lyd fra sig
LÆS OGSÅ: Den tidligere svenske landstræner Lars "Laban" Arnesson er død
Det var dramatisk, da kampen mellem FC København og FC Midtjylland efter godt 86 minutter måtte blæses af.
Her gik det op for først fans i nærheden og derefter aktørerne på banen, at den var helt gal med en af tilhængerne på tribunen.
Hjælpen blev lynhurtigt igangsat med hjertestarter, og tilskueren blev hurtigt transporteret videre i ambulance.
Nu giver den pågældende fan så lyd fra sig. Det gør han i en besked, som Anders Hemmingsen har delt på Instagram.
"I FC København og FC Midtjyllands kamp i lørdags faldt jeg rundt under kampen og fik hjertemassage. Jeg vil bare fortælle, at jeg er okay nu og har fået den behandling, jeg skal," siger manden ved navn Malik Lennert.
Anders Hemmingsen forsøger nu at hjælpe Malik med at finde frem til dem, der hjalp ham under kampen.
"Jeg vil rigtig gerne takke de folk, som hjalp mig. Jeg ved ikke, hvem de er, men jeg vil utrolig gerne fortælle min dybeste taknemmelighed til de fans, som både har råbt efter hjælp og til de fans og mennesker, der hjalp mig," tilføjer han.
Kampen blev efter en længere pause sat i gang igen.
Den endte med en 0-2-sejr til FC Midtjylland.
Se hele Anders Hemmingsens opslag her: