Her fik ”Landmand søger kærlighed”-Gustav sit mod tilbage

SE BILLEDERNE: Gustav smider tøjet

Goddaw, lyder det med et stor smil fra Gustav Alshauge.

Snakketøjet går, og landmanden har masser af kvikke bemærkninger og ærlige refleksioner.

Med sådan en velkomst er det svært at forstå, at Gustav engang har været en usikker fyr.

Men det har han været. Indtil han for tre år siden blev tilbudt at være med i foreningen Round Table i Egtved, for så smed landmanden langsomt genertheden.

– Vi mødes hver anden torsdag og får tildelt nogle pligter, og når du får den pligt der hedder tre minutter, så skal du finde noget at snakke om i tre minutter, forklarer 29-årige Gustav.

Emnerne kan være dybe, personlige, virksomhedsmæssige eller handle om, hvad du spiste til aftensmad i går.

– Så nytter det ikke noget at være genert. Så er man nødt til bare at prøve at snakke derudaf. Det har gjort, at jeg ikke tror, at tingene er farlige længere, siger den charmerende landmand, der har talt for mellem 20 og 100 mennesker på den måde.

Frygtede slagtning

Første gang han fik denne pligt, var det med bævren han stillede sig frem.

– Jeg stod nærmest og skælvede og frygtede, at jeg ville blive slagtet, hvis ikke det gik godt. Men de tog det alle sammen pænt. Der er en første gang for alle. Så det sænkede mine parader og skuldre, forklarer Gustav.

Det samme skete, da han tilmeldte sig ”Landmand søger kærlighed”.

– Jeg frygtede, at pigerne ville tænke. Hvad er han for en type. Men det gjorde de jo slet ikke. Så mine skuldre sænker sig også løbende gennem programmet.

Gustav slog programmets rekord, da han modtog hele 140 breve fra håbefulde piger.

Lige nu er der to piger tilbage i programmet. Hvordan det ender, kan Gustav ikke afsløre. Men han er ikke i tvivl om, at det har ændret ham.

Mangler forelskelse

Selv om Gustav lærte at snakke for store forsamlinger, så var han stadig ikke den type, der turde gå efter pigerne.

– Jeg har haft nogle kærester af tre måneders varighed, men aldrig noget, som er blevet til mere, og jeg har kun sjældent været bragende forelsket, siger Gustav.

– Det med at gå hen til kvinder i byen, det har jeg aldrig nogensinde kunnet. Og det tror jeg heller ikke, jeg ville kunne den dag i dag, hvis ikke jeg havde været med i programmet, erkender han.

Det var afvisning, han var bange for.

– Det gik nemt, hvis det var på et vennestadium, men hvis jeg blev tiltrukket af en pige, så kom der en blokade, og jeg turde ikke åbne op, siger Gustav.

Programmet har da lært ham, at han faktisk ikke er så dårlig en fangst.

– Det ville være forkert at sige, at der ikke er nogle piger, der viser interesse. Men jeg er nødt til bare at give dem en pæn afvisning og sige, at jeg ikke kan udtale mig om, hvordan det hele ender.

Mobbet i skolen

Gustav tror blandt andet, at hans usikkerhed kan forklares med, at han blev mobbet i folkeskolen, og i fjerde klasse skiftede han skole.

– Jeg ved ikke, om man nogensinde kommer helt over det. Det, man får ind under huden i barndommen, er afgørende for voksenlivet, siger Gustav, der primært blev drillet med hans navn.

– Jeg var en rigtig hidsigprop og de udnyttede, at jeg havde nemt ved at blive sur, forklarer Gustav, der i dag har lært at tøjle sit temperament.