Mathilde ud af ”Robinson”: Kæmper stadig med psyken
– Det handlede ikke om, om jeg ville eller ej – jeg SKULLE hjem. Ellers var jeg ikke kommet hel hjem.
Sådan siger Mathilde Marott til SE og HØR efter aftenens exit fra ”Robinson Ekspeditionen”.
For mentalt havde det 22-årige hold nord-medlem det rigtig skidt, understreger hun.
– Ingen var i tvivl om, at det var godt, jeg skulle hjem, og jeg var helt lettet.
– Folk, der har haft det hårdt, er ikke i tvivl om, hvad der gik igennem mig.
Op til ørådet havde Mathilde og Tais haft en kontrovers, men den var en meget lille del af hendes udfordringer, fortæller hun.
– Det handler ikke om, hvad Tais har gjort eller sagt og ikke sagt. Jeg var knækket, og der skulle tages affære. Det var ikke på grund af ham – han er ikke ene om at knække mig fuldstændig. Det var en del af det, men det var helheden af at være med folk, som var anderledes bag kameraet, der var svær.
Efter programmet får alle deltagere tilbudt et psykologtjek, og man var obs på Mathildes tilstand. I dag får hun stadig hjælp og kæmper videre.
– Jeg fik tilbudt hjælp med det samme lige efter og et par gange mere, efter jeg kom hjem, som jeg gladelig tog imod. Det hjælper, at man snakker med folk og får et andet perspektiv. At man bliver holdt om, når man er så sårbar og langt nede.
– Jeg arbejder stadig megameget med det. Det sidder i kroppen. Og mine spisevaner er blevet et kæmpe problem, fortæller Mathilde ærligt.
Efter ekspeditionen, hvor hun tabte sig meget, har hun nemlig haft udfordringer med sit eget spejlbillede, og de har sat sig på hendes forhold til mad.
– Jeg har tabt mig syv kilo efter 16 dage, så da jeg ser mig i spejlet, sker der noget i hjernen. Den kortslutter alt om, hvad der er sundt og ikke sundt. Det er ligesom blevet rystet rundt.
Mathilde ved, at det ikke kun handler om ”Robinson Ekspeditionen”.
– På Instagram handler det hele for eksempel om, hvordan kroppen er mest acceptabel for samfundet. Det er så sindssygt svært at komme tilbage i en sundhedsfølelse og finde ro i egen krop.
– Jeg har gode og dårlige dage, og jeg arbejder på ikke at have så mange dårlige. Jeg tror, at jo længere, man har haft det dårligt, jo længere er man om at komme tilbage. Heldigvis stoppede min rejse, da den gjorde, så jeg har udsigt til hurtigere at være tilbage.