Kendte4. oktober 2023

Tina Bilsbo sætter ord på skilsmissen

Tidligere tv-vært Tina Bilsbo fandt lykken med Marie Kronquist. Nu fortæller hun om skilsmissen fra Lars Hjortshøj
51-årige Tina Bilsbos liv slog en koldbøtte, da hun for to år siden blev skilt fra Lars Hjortshøj efter 26 år. 
51-årige Tina Bilsbos liv slog en koldbøtte, da hun for to år siden blev skilt fra Lars Hjortshøj efter 26 år.
 Foto: Lars H. Laursen

Det kom som et chok, da hun forlod ham.

Men da de første skilsmissechokbølger havde lagt sig, indtraf efterskælvet, da Tina Bilsbo afslørede, at hun, efter at have forladt Lars Hjortshøj, havde fundet sammen med en kvinde.

I podcasten ”Casper 3080 Tikøb” sætter den tidligere tv-vært nu ord nu ord på skilsmissen fra komikeren - om end de er sparsomme.

Det var således ikke meningen, at skilsmissen skulle være et samtaleemne, da Bilsbo og kæresten Marie Kronquist aftalte at besøge Casper Christensens podcast, men ”Klovn”-skaberen kunne alligevel ikke lade være med at spørge ind til bruddet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-04/20231001-mr-nova-018-1.jpg
I februar 2022 fortalte Tina Bilsbo, at hun var faldet pladask for Marie Kronquist.
 Foto: Mikael Rieck

Men da chokket havde fortaget sig, sænkede han skuldrene, fortæller han nu. For han har altid set på Lars’ og Tinas evne til at holde sammen i så mange år med en vis misundelse.

- I blev ikke skilt og havde børn osv. Og i det lå der en slåen mig selv i hoved med ”hvorfor fanden kan jeg ikke gøre som Lars og Tina og holde ud?”, siger han og fortsætter:

- Så da I splitter er det med en mærkelig ro i min krop af, at det kan sgu ske for alle. Jeg behøver ikke slå mig selv i hovedet med, at jeg ikke er lige så dygtig.

Casper Christensen bliver gift med Isabel Friis-Mikkelsen i Vor Frue Kirke i København.Komiker Lars Hjortshøj med sin hustru Tina Bilsbo og børnene Emma og Oscar.
Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo dannede par i 26 år. Sammen har de børnene Oscar og Emma.
 Foto: Thomas Laursen

Bemærkningen rammer Tina, som føler trang til at tale ud om ægteskabet med Hjortshøj.

- Du siger det her med at holde ud og hvorfor kunne du ikke holde ud? Det eneste, jeg vil sige, for ellers taler jeg ikke om skilsmissen - det er, at jeg havde 26 gode år med Lars, og det er jeg rigtig, rigtig glad for at sige, for man møder oftere mennesker, som siger, at de sidste 15 år har de holdt ud eller har været rædselsfulde, eller man har kørt hinanden ned.

- Der har jeg det sådan, at jeg synes egentlig, det er meget fedt at kunne sige, at vi har haft 26 gode år, understreger hun.

Casper kan ikke undgå at lægge mærke til, at Tina værner om sit tidligere ægteskab, og da han spørger, hvorfor hun er så beskyttende, lukker hun samtalen helt ned.

- Det her handler det jo ikke om, hvad jeg vil tale om.

Det er ved at være to år siden, Lars og Tina afslørede, at de gik hvert til sit. Siden har begge parter fundet sig en nye kæreste. Tina faldt for den spirituelle coach Marie Kronquist, mens Lars har fundet lykken med Camilla Skjødt Rønsgaard.

Selv om det på daværende tidspunkt føltes, som om alle brikker blev kastet op i luften, er de landet godt igen.

- Jeg synes på rigtig mange måder er jeg landet rigtig godt i mig selv, fortæller Tina, som siden skilsmissen også har fundet ud af, at hun godt kan lide koriander.

Sponsoreret indhold