Kendte4. oktober 2023

"Love is Blind"-stjernen Izzy i brøler: Fanget på fersk gerning med en anden kvinde

Hvis du ikke vil risikere at blive spoilet med nyt om det populære og aktuelle tv-program, skal du ikke læse denne artikel...
Ismael "Izzy" Zapata og Stacy Snyder kysser løs i de nyeste afsnit af "Love is Blind", meeeeen....
Ismael "Izzy" Zapata og Stacy Snyder kysser løs i de nyeste afsnit af "Love is Blind", meeeeen....
 Foto: Netflix

Hvis du ikke vil vide, hvilke forhold der ender ud i et ægteskab i den aktuelle sæson af "Love is Blind", så skal du ikke læse videre her.

Meget tyder nemlig på, at et af de resterende par i hvert fald ikke får deres happy ever after.

Det skriver TMZ, der har fået fingrene i en række afslørende billeder.

På billederne kan man se Ismael "Izzy" Zapata i kærlig nærkontakt med kvinde, der bestemt ikke er Stacy Snyder, som han ellers kysser løs på i de nyeste afsnit af Netflix-programmet.

Ifølge det amerikanske medie er billederne taget mandag, og man kan blandt andet se Izzy sidde med hånden på den mystiske kvindes ben.

Det ser meget ud til, at Izzy var på date med kvinden, da de også fik sig en pizza og en drink og generelt bare så ud til at nyde hinandens selskab.

Izzy har da også selv delt billeder på Instagram fra den hyggelige dag, men han har dog udeladt at vise sit selskab frem på det sociale medie.

Han ville da også bryde Netflix' strikse regler, hvis han afslørede, om han og Stacy Snyder ender sammen, før det er blevet vist i programmet.

Den nye sæson er generelt udfordret på kærligheden.

Kun tre par endte med at tage på bryllupsrejse i år, og det ene par er allerede gået fra hinanden, hvilket vil sige, at Izzy og Stacy er et af de sidste par, der stadig er sammen.

Men noget tyder altså på, at de to heller ikke holder i længden...

De næste afsnit af programmet lander på Netflix fredag den 6. oktober.

Sponsoreret indhold