Krimi4. oktober 2023

Blomster lagt ude foran lejlighed, hvor 26-årig kvinde blev dræbt

SE og HØR er til stede på adressen, hvor en 26-årig kvinde blev dræbt af en 29-årig mand, som senere tog livet af sig selv
Enkelte har været forbi adressen, hvor en 26-årig kvinde tirsdag aften blev slået ihjel af en 29-årig mand, som efterfølgende tog livet af sig selv.
Enkelte har været forbi adressen, hvor en 26-årig kvinde tirsdag aften blev slået ihjel af en 29-årig mand, som efterfølgende tog livet af sig selv.
 Foto: Mikael Reick

LÆS OGSÅ: To personer døde efter knivstik i lejlighed på Frederiksberg i nat

Et boligområde på Frederiksberg er lige nu berørt af to dødsfald, som fandt sted tirsdag aften.

Her blev en 26-årig kvinde i nat dræbt af en 29-årig mand, som senere tog livet af sig selv, lyder meldingen fra Københavns Politi.

SE og HØR er til stede på Mørk Hansens Vej på Frederiksberg, hvor episoden fandt sted.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-04/microsoftteams-image-69.png
 Foto: Mikael Reick

Her har blandt andet naboer været forbi adressen for at lægge blomster på trappestenen, der leder ind til lejlighedskomplekset.

Også pårørende, der er tydeligt berørte af situationen, er til stede på adressen, fortæller SE og HØRs reporter på stedet.

Betjente fra Københavns Politi er i gang med at ringe på hos naboerne i området som en del af efterforskningen dagen derpå.

Politiet ankom til gerningsstedet klokken 22.45 tirsdag aften og fandt både manden og kvinden svært tilskadekomne efter knivstik.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-04/microsoftteams-image-70.png
 Foto: Mikael Reick

Kvinden blev erklæret død på stedet, mens manden døde efter at være blevet kørt på hospitalet.

Ifølge politiet har de to en relation.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold