Kendte4. oktober 2023

Nævnt som en af Zindy Laursens tidligere erobringer: Nu reagerer Stig Rossen

Den 61-årige musicalperformer var slet ikke klar over, at han er opremset som en Zindy Laursens partnere i bogen ”Frihed”
- Det vidste jeg faktisk ikke. Eller, jeg vidste godt, vi havde været sammen, men ikke at hun havde skrevet om det, lyder det fra Stig Rossen som reaktion på Zindy Laursens beskrivelse af ham i hendes bog. 
- Det vidste jeg faktisk ikke. Eller, jeg vidste godt, vi havde været sammen, men ikke at hun havde skrevet om det, lyder det fra Stig Rossen som reaktion på Zindy Laursens beskrivelse af ham i hendes bog.
 Foto: Kaspar Wenstrup, Gregers Overvad

René Dif, Jesper ”Jokeren” Dahl, Lars Kaalund og Stig Rossen.

Har man ladet sig underholde af den 52-årige sangerinde Zindye Laursens nylige afsløringer, ved man udmærket godt, hvad denne række af kendismænd har til fælles.

De har alle haft en mere eller mindre seriøs relation til sangerinden, der nok særligt er kendt for sin tid som frontkvinde i TV 2-husorkesteret Zindy Kuku Boogaloo.

Det kom frem i forbindelse med hendes udgivelse af bogen ”Frihed”, og nu reagerer en af Laursens tidligere lagenkammerater.

SE og HØR fanger nemlig 61-årige Stig Rossen på vej ind i teatermørket, da der er gallapremiere på ”Jersey Boys” i Koncertsalen i Tivoli, og det er en noget overrasket Rossen, der bliver spurgt til, hvordan det er at blive nævnt som en del af Zindys kendiskæreste-CV.

– Det vidste jeg faktisk ikke. Eller, jeg vidste godt, vi havde været sammen, men ikke at hun havde skrevet om det, lyder hans reaktion.

– Ah, kærester og kærester. Vi flirtede i en meget kort periode, og så besøgte hun mig i London. Og så var det ligesom det, men vi har været venner siden, siger han, før han igen understreger, at han altså ikke anede, at han var nævnt i bogen.

Han tilføjer med et grin:

– Ej, det skal jeg da have læst. Skriver hun noget pænt om mig?

Er det fint nok, at hun skriver, I har været sammen - uden at spørge dig først?

– Hvis nu hun havde skrevet, at jeg havde begået noget kriminelt, så ville jeg nu nok gerne være blevet spurgt inden, men at vi har været sammen, det har jeg ikke noget imod. Hvis hun havde spurgt mig, så havde jeg også sagt: ”Selvfølgelig skal du da have det med”.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-04/_mho5170_0.jpg
Stig Rossen ankom til gallapremiere med søstrene Saba Lykke Oehlenschlæger og Andrea Lykke Oehlenschlæger.
 Foto: Martin Høien

I bogen uddyber Zindy Laursen ikke afsnittet om sine eskapader med Rossen – i hvert fald ikke helt så meget, som hun gør i mange af de andre kapitler om kendisbekendtskaber.

Hun fortæller dog i bogen, at hun og Stig er gode venner fra branchen, og at de også ”har været sammen et par gange”.

Stig Rossen fortæller onsdag aften på den røde løber, at han og Zindy stadig er gode venner den dag i dag.

Sponsoreret indhold