Nordjyllands Politi er torsdag aften til stede på en adresse på Ullerupvej i Aggersund. Her er en 55-årig mand blevet fundet død.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.14.
Det vides ikke, hvad manden er død af, lyder det fra vagtchef Karsten Højrup. Politiet og dets teknikere vil derfor undersøge stedet nærmere torsdag aften, hvor forventningen ved 21.30-tiden er, at man vil være færdig natten til fredag.
Politiet vil ikke udtale sig om, hvorvidt der kan ligge en forbrydelse bag mandens død.
- Vi har et uklart dødsfald, og det er det, vi undersøger, siger Karsten Højrup.