Kongehus bekræfter: Belgisk prinsesse kommer alene til prins Christians fødselsdag
Det bliver helt uden mor og far, når den 21-årige belgiske prinsesse Elisabeth ankommer til danske prins Christians store ungdomsfest den 15. oktober.
Det bekræfter det belgiske kongehus overfor BILLED-BLADET.
Fejringen kommer bekendt til at foregå på Christiansborg Slot, og fra det danske kongehus har man tidligere meldt ud, at gallataffelet vil afspejle Christians egen generation. Dette er altså således også årsagen til, at den 21-årige prinsesse kommer alene.
Ifølge BILLED-BLADET er det desuden første gang, prinsessen tager til en stor udenlandsk kongelig fejring uden sine forældre kong Philippe og dronning Mathilde.
Den unge prinsesse er en yderst belæst tronfølger. Siden oktober 2021 har Elisabeth studeret historie og politik på Lincoln College på University of Oxford i England.
Men det er slet ikke kun bøgerne, der interesserer den smukke prinsesse Elisabeth.
I slutningen af september blev hun ved en officiel ceremoni taget i ed som officer ved militæruddannelsen Royal Military Academy i Bruxelles.
Desuden er hun et engageret medlem af en roklub, der er tilknyttet universitetet i England.
Unge mennesker fra hele landet
Det bliver da også en helt særlig festdag, der venter prins Christian, når han 15. oktober fylder 18 år.
Og det er ikke kun medlemmer af adelen, der skal med til fejringen. Dagen bliver i dén grad også særlig for en lang række teenagere fra hele landet, for to 18-årige fra hver af kommunerne bliver nemlig inviteret med til at fejre prinsens fødselsdag.
Men hvis man tror, det bliver helt uden regler, når det danske kongehus, så må man tro om igen.
”Deltagerne skal ikke medbringe en gave til prinsen,” lyder det eksempelvis fra Faaborg-Midtfyn kommune.
Det er tidligere kommet frem, at kongehuset også frabeder sig fotografering under festen, der foregår på Christiansborg Slot.
Fint tøj er dog mere end tilladt. Faktisk står der i indbydelsen, at de unge meget gerne må ankomme i ”Galla B/Uniform/Kjole og Hvidt/Lang Kjole”.