Alexander Zobel dater ny dame

Det er ikke kun Nicolai Zobel, der stråler af lykke for tiden. Også hans bror, 31-årige Alexander, er blevet ramt af Amors pile.
Han har de seneste tre måneder datet 21-årige Cecilie Galschiøt Buerholt.
- Det er stadig så nyt, at vi endnu ikke har sat label på vores forhold, men jeg skal over og besøge hendes forældre for første gang, fortalte Alexander, da han sammen med resten af sin familie støttede ”Charity Catwalk”, hvor overskuddet går til ”Legeheltene”.
De to turtelduer vil endnu ikke kalde hinanden for kærester til trods for, at det er så seriøst, at hendes forældre nu skal besøges.
Vi dater. Vi er rigtig gode venner. Lad os se, hvad der sker, understreger han.
De har kendt hinanden en årrække, men for nylig ændrede relationen sig.
- Vi har været venner gennem flere år, men det er først for nylig, vi er begyndt at se hinanden, fortalte Alexander.
Om et fælles dørskilt står på programmet, kan de endnu ikke svare på.
- Det er et godt spørgsmål. Vi har ikke haft samtalen, men det er lige før, vi føler, at vi bor sammen, sagde han til SE og HØR.
Og han har da heller ikke været nede på knæ for at fri, ligesom Nicolai Zobel har til sin kæreste.
- Jeg har dårlige knæ, lyder den spøgefulde forklaring.
