Kendte7. oktober 2023 (opd. 15. oktober 2023)

Soeren Le Schmidt var lettet: Havde ikke trænet siden tirsdag

Der var stor jubel at spore, da Soeren Le Schmidt og Mie Molkte gik videre til næste uges "Vild med dans". Modedesigneren har nemlig kæmpet med en brækket tå ugen op til showet
SOEREN LE SCHMIDT & MIE. Vild Med Dans program 3, fredag den 6. oktober 2023. Programmet fejrer i år 20 års jubilæum (Foto: Martin Sylvest/2023)
Soeren Le Schmidt høstede 28 point, selv om han kæmpede med en brækket tå på dansegulvet.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chok inden program tre: Nu er "Vild med dans"-træningen indstillet

Der var stor jubel at spore, da Soeren Le Schmidt og Mie Molkte fredag aften gik videre i "Vild med dans".

Den seneste uge har nemlig ikke været helt uden udfordringer, da modedesigneren onsdag kom til skade med sin tå, og parret derfor måtte sætte træningen på pause.

Det fortalte de til SE og HØR, da kameraerne slukkede i "Vild med dans"-studiet.

– Vi er så lettede. Vi har ikke rigtigt trænet siden i tirsdags, så vi har været lidt pressede, lød det fra Soeren Le Schmidt.

Det var en legoklods i modesignerens hjem, der var skyld i, at han kom galt afsted.

– Jeg snublede simpelthen i mine børns legoklodser, og så tog jeg lige turen ned af trapperne, hvor jeg landede rigtig uheldigt. Det var ikke så godt, fortalte Soeren Le Schmidt og påpegede, at styrtet har resulteret i et brud på tåen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-07/_han6206.jpg
Soeren Le Schmidt og Mie Molkte brillerede i deres quickstep, trods de havde langt færre øvedage end de plejer i denne uge.
 Foto: Hanne Juul

Måtte ændre koreografien

For at skåne tåen bedst muligt måtte Soeren Le Schmidt og Mie Molkte da også undvære fredagens generalprøve.

Men i sidste sekund – og da showet var live – blev parret dog alligevel nødsaget til at sadle om og lave ændringer i koreografien, da skaden generede.

– Lige inden vi skulle på gulvet, freestylede vi lidt i koreografien. Der var lige en læge, der sagde, at jeg ikke skulle op på tæerne i en bestemt passage, så derfor måtte vi lave lidt om, fortalte Mie Molkte og Soeren Le Schmidt efter showet.

Trods ændringer og få timer i danselokalet kom parret dog sikkert Igennem deres quickstep, hvor de både fik store roser af dommerne og høstede 28 point.

Sponsoreret indhold