"Sister Wives"-stjerne Christine Brown er blevet gift på ny
Hun plejede at dele sin mand med tre andre kvinder.
Men nu er det slut med at dele.
For Christine Brown fra TLC-programmet "Sister Wives" er nemlig blevet gift med sin kæreste, David Woolley, som hun mødte efter bruddet fra det polygamiske forhold.
Den 51-årige realitystjerne og David Woolley blev viet lørdag foran 330 gæster bryllupsgæster. Til det amerikanske medie PEOPLE fortæller hun, at brylluppet var et stort eventyr.
- Det er et eventyr. Det er alt, hvad jeg nogensinde har drømt om. Jeg får lov til at gå ned ad gulvet til David, mens han kigger på mig på den måde, som han gør.
- Det er en drøm, som bliver til virkelig.
Slut med polygami
I 25 år var Christine Brown som bekendt gift med Kody Brown, som hun har seks børn med.
Sammen med hans tre andre koner og alle de sammenbragte børn medvirkede de i deres eget tv-program "Sister Wives", hvor de delte ud af deres liv og deres kontroversielle familiekonstellation.
Men i 2021 kom nyheden om deres skilsmisse frem, og i samme ombæring proklamerede hun, at hun var færdig med polygami.
I starten af 2023 kunne hun afsløre, at hun havde mødt en ny mand, og i april gik David Woolley altså på knæ og stillede det store spørgsmål.
- David behandler mig som en dronning og fortæller mig hver dag, at jeg er smuk. Jeg har aldrig været forelsket på den her måde før, og verden virker som et meget lysere sted med ham i det, fortalte hun dengang til PEOPLE.