Lukker og slukker: Maria Jencel er færdig i Diamanti

Der er dømt efterårsrengøring hjemme hos Pelle Peter og Maria Jencel.
Forleden satte parret huset i Brønshøj til salg efter knap to år, men det er ikke det eneste, "112 for knuste hjerter"-værten nu vil skille sig af med.
I følge virksomhedsregisteret har fru Jencel således trukket stikket på sin virksomhed, Diamanti, som hun stiftede i maj 2016.
Virksomheden havde til formål at udgive lydoptagelser og tv-programmer.
For en måned siden stiftede hun sammen med gemalen et anpartsselskab med samme navn, som udover at udgive podcast også beskæftiger sig med foredrag.
Ægteparret arbejder sammen, når "112 for knuste hjerter" rykker ud rundt omkring i København med liveshows.
Om det er dét, der ligger til grund for, at hun nu drejer nøglen om på sin enkeltmandsvirksomhed, vides ikke.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Maria, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.