Nyheder9. oktober 2023

Danske skoleelever stadig fanget i Israel: Evakuering rykker nærmere

En evakuering rykker nærmere for den danske 10. klasse, der lige nu er fanget i Jerusalem i Israel
En dansk skoleklasse er lige nu fanget i Jerusalem.
En dansk skoleklasse er lige nu fanget i Jerusalem.
 Foto: Chen Junqing Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix

Israels regering betegner nu situationen i landet som krig, og det er godt nyt for den danske 10. klasse, der lige nu er fanget i landet.

For det betyder, at der nu er tale om en evakuering af klassen fra Djurslands Efterskole.

Det skriver TV 2 ØSTJYLLAND.

Det er efterskolens forsikringsselskab, der har taget den beslutning, fortæller forstander William Enevold Ehmsen.

– Så vi samarbejder om at få vores elever hjem så hurtigt som muligt, siger han.

På trods af at eleverne befinder sig i et land i krig, så har de det godt og har hygget sig, fortæller forstanderen, der også siger, at der er fredeligt i Jerusalem.

Der er endnu ikke en konkret plan for evakueringen, men William Enevold Ehmsen håber på at have en plan klar mandag.

Sponsoreret indhold