Kendte9. oktober 2023
Skuespiller Lars Lunøe er død
En af Danmarks største skurke er gået bort. Lars Lunøe blev 87 år
Af Signe Fage
Lars Lunøe fotograferet i 2001.
Foto: Lars H. LaursenI fem årtier nåede skuespilleren Lars Lunøe at spille skuespil foran rullende kameraer.
Men nu er skurkeskuespilleren Lars Lunøe død i en alder af 87.
Det har hans kone Anette Høghsbro oplyst til Politiken.
Han fik sit gennembrud i 1967, da han spillede bogholder Brydersen i krimiserien ”Ka’ De li’ østers?” og derefter tog det fart.
Lunøe spillede med i ”De røde heste” og ”Hærværk” og havde mange biroller. Derudover begav han sig også ud på de skrå brædder i flere teaterstykker.
Serierne ”Riget”, ”Strisser på Samsø” og ”Nikolaj og Julie” har også fået besøg af den garvede skuespiller.
Den sidste rolle, han spillede, var i komedien ”Mænd og høns” fra 2015, hvor han spillede sammen med både Mads Mikkelsen og Nicolas Bro.