Robinson Ekspeditionen11. oktober 2023

Efter "Robinson"-exit: Anas har mistet hørelsen

Anas Asfour måtte trække sig fra "Robinson Ekspeditionen" på grund af voldsomme smerter i ørene. Nu lider han af høretab
Anas Asfour måtte forlade "Robinson Ekspeditionen" på grund af voldsomme smerter i øret. 
Anas Asfour måtte forlade "Robinson Ekspeditionen" på grund af voldsomme smerter i øret.
 Foto: Lars H. Laursen

En svær betændelse i øret blev Anas Asfours endeligt i "Robinson Ekspeditionen".

I mandagens afsnit måtte han nemlig forlade programmet på opfordring af lægerne.

Gennem ekspeditionen har man kunne høre Anas fortælle om slemme smerter, som nu har efterladt tv-deltageren med varrige mén.

Til Ekstra Bladet fortæller Anas Asfour, at han efter sin hjemkost er ramt af høretab på sit ene øre.

- Da jeg kom hjem, blev jeg undersøgt nærmere af danske læger. Jeg har fået det, der hedder perceptivt høretab på mit højre øre. Så jeg skal have RIC (høreaparrat,red) for at kunne høre optimalt igen.

Tærsklen for normal hørelse angives ifølge Sundhed.dk ofte ved 20db. Anas Asfour hører fra 70db og op efter på sit højre øre.

"Robinson"-deltageren er dog stadig i tvivl om, hvorvidt han vil have høreapparat eller ej.

Overfor sine holdkammerater forklarede Anas Asfour, at beslutningen om at forlade ekspeditionen ikke var nem.

– Det er nok den sværeste beslutning i mit liv (..) Jeg har lært så meget, og jeg er evigt taknemmelig for, at jeg har deltaget i denne her ekspedition.

Sponsoreret indhold