Sprang i faldskærm for en uge siden: Nu er 104-årige Dorothy død
LÆS OGSÅ: Bianca styrtede mod jorden i faldskærm: – Der stak knogler ud
Verdens ældste tandemspringer var i 2022 103-årige svenske Ruth Larsson.
I sidste uge forsøgte Dorothy Hoffner fra Chicago at slå rekorden – og det gjorde hun i den grad – hvilket blev foreviget på film.
Men knap en uge efter hun slog verdensrekorden er Dorothy Hoffner død.
Det skriver TMZ.
Ifølge TMZ døde Dorothy Hoffner få dage efter hoppet som højst sandsynligt har sikret hende en plads i verdensrekordbøgerne.
Hun sov angiveligt stille ind i løbet af natten.
- Faldskærmsudspring er en fantastisk oplevelse, og det er ikke noget at være bange for. Bare gør det, sagde Dorothy Hoffner efter oplevelsen i sidste uge.
Faldskærmsforeningen Skydive Chicago som henvendte sig til Guinness World Records efter Dorothy Hoffners spring har også reageret på dødsfaldet.
- Vi er meget kede af Dorothys bortgang, og vi føler os æret over at have været en del af hendes verdensrekordspring.
Selvom Dorothy Hoffners tandemspring blev fanget på video, har Guinness World Records endnu ikke bekræftet, at Dorothy Hoffner har slået Ruth Larssons verdensrekord.
Men mon ikke den officielle melding kommer en gang i fremtiden.
Desværre bliver det så en kåring uden Dorothy Hoffner.