Kendte14. oktober 2023

16-årige Karoline fra ”Den store bagedyst”: – Sygt nervøs

Programmets yngste deltager fik det rigtig dårligt, før kameraerne blev tændt
Hjemme i sofaen har den unge nordjyde set alle sæsoner af ”Den store bagedyst” flere gange, og nu er hun selv med.
Hjemme i sofaen har den unge nordjyde set alle sæsoner af ”Den store bagedyst” flere gange, og nu er hun selv med.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: ”Den store bagedyst” giver ”Vild med dans” baghjul

Det er en ting at trylle i trygge rammer hjemme i køkkenet, men når Timm Vladimir siger ”Klar, parat, bag!”, og hele Danmark ser med, så stiger presset.

Det oplevede kun 16-årige Karoline Kildahl fra Tårs på egen krop, da den yngste deltager i ”Den store bagedyst” selv skulle dyste i det program, hun har set alle sæsoner af i sofaen.

– Det var mega nervepirrende, og jeg blev dårlig, før vi skulle optage det første program. Jeg var syg af nerver, men det gik fint, da vi først kom i gang. D

Karoline Kildahl, 16, diskede op med et mesterværk, da SE og HØR besøgte hende i nordjyske Tårs.
Karoline Kildahl, 16, diskede op med et mesterværk, da SE og HØR besøgte hende i nordjyske Tårs.
 Foto: René Schütze

– De andre var meget omsorgsfulde og søde omkring det, fortæller Karoline Kildahl, da SE og HØR besøger hende i Tårs, hvor hun bor på et nedlagt langbrug med sin far og mor og to søstre.

Nervøsiteten kom dog ikke fra manglende forberedelse, for mens ”Den store bagedyst” blev optaget i foråret, så Karolines klassekammerater på gymnasiet i Hjørring ikke meget til deres nu landskendte mesterbager.

Hvis man skulle være i tvivl om passionen.
Hvis man skulle være i tvivl om passionen.
 Foto: René Schütze

Den unge nordjyde pjækkede nemlig i stor stil for optimere sine chancer i dysten, hvor hjemmearbejdet på mesterværkerne tager sin tid.

– Jeg fik en masse fravær, men det var det, der skulle til. Jeg havde et fravær på 12 procent, men jeg havde ikke tid til at gå i skole og lave lektier, kommer det med et grin fra Karoline, som samtidig skulle lyve for veninderne.

– Mine klassekammerater vidste ikke, hvorfor jeg ikke mødte op, for jeg måtte jo ikke sige noget. Så jeg sagde, at jeg var syg.

– De var helt oppe at køre, da jeg afslørede, at det var på grund af ”Den store bagedyst”, fortæller hun.

Den sidste finish er en af Karolines stærke sider i køkkenet.
Den sidste finish er en af Karolines stærke sider i køkkenet.
 Foto: René Schütze

Enkelte havde dog lugtet lunten, for Karoline har været til casting på ”Den store juniorbagedyst” to gange – senest i 2021, hvor DR dog mente, at hun var blevet for gammel.

Interessen for kager stammer fra Karolines tid i køkkenet med mormoderen til jul, og hendes stærke sider er især glaze og finish, som dommerne i programmet heldigvis også går op i.

Nala og Molly skal naturligvis også have en godbid
Nala og Molly skal naturligvis også have en godbid
 Foto: René Schütze

Efter skoletiden drømmer Karoline om enten at lave noget med mennesker, for eksempel som sygeplejerske, eller at fortsætte med sin passion for de flotte kager.

– Jeg vil jeg gerne have min egen café, hvor jeg kan sælge mine kager. Det kunne være mega fedt. Måske i Aalborg, for jeg vil gerne blive i Nordjylland, fortæller Karoline Kildahl, der som efternavnet antyder allerede har en kendt tv-bager i familien.

– Rosa fra ”Den store bagedyst” er gift med Carsten min farmors fætter, så det har også været lidt sjovt at følge hende i den sæson, hun var med, og nu er det altså min tur, lyder det med et smil fra Kildahl-junior.

Sponsoreret indhold