Kendte12. oktober 2023

Sårbar Patricia Thyberg: - Jeg havde brug for at fortælle det

Den korpset-aktuelle podcastvært er ikke bange for at dele ud af sine inderste tanker
Patrica Thybergs savnede et større fokus på kvindelige atleter. Derfor har hun startet podcasten 'Sportshjerte'.
Patrica Thybergs savnede et større fokus på kvindelige atleter. Derfor har hun startet podcasten 'Sportshjerte'.
 Foto: Elena Hybel Colding

Flere end 23.000 mennesker følger med i Korpset-aspirant og Sportshjerte-værtens hverdag på Instagram.

Mange nye er kommet til efter hendes deltagelse i det populære TV2-program, men 25-årige Patricia Thyberg vil ikke censurere sig selv og sine tanker på sociale medier.

- Jeg har egentlig taget et valg om at være så transparent og naturlig, som muligt. Jeg vil gerne kommunikere en ægthed, så folk føler, de har et indtryk af, hvem jeg er. Og når de så møder mig i virkeligheden, så får de ikke har et billede at, at "hun er da en helt anden, hende der", fortæller hun i SE og HØRs sportspodcast Af Banen.

- Jeg har faktisk arbejdet på ikke at tænke for meget over, hvad jeg selv deler. Uden at det lyder forkert, fordi det er klart, at nogle ting har man taget et bevidst valg om ikke at dele.

Har du en grænse for, hvad du vil dele?

- Nej, ikke i forhold til mit privatliv. Det er ikke sådan, at jeg har folk med på toilettet, haha. Det handler om måden, hvorpå jeg gør det, siger hun og uddyber:

For eksempel delte jeg med mine følgere, at jeg i sommer troede - jeg var helt overbevist om, at Tobias (Tobias Hamann red.) ville fri til mig på vores Hawaii-tur, hvilket han ikke gjorde.

- Jeg var helt ved siden af mig selv i den uge på Hawaii. Jeg troede det ville ske, jeg havde gået og haft det sådan "hvis det ikke er her, hvor så?" og "er det nu?" og sådan noget.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-12/_30r265890.jpg
Parret leder for tiden efter et nyt fælles hjem, fortæller Patricia Thyberg.
 Foto: Birger Storm

- At tage folk med helt derind og være sårbar, og fortælle dem, jeg troede det ville ske - det var noget, der virkelig påvirkede mig meget, og gjorde mig ked af det, da det ikke skete. Men jeg havde brug for at fortælle det. Til Tobias, selvfølgelig, for at få det behageligt i min egen krop og i mit eget hoved igen.

- Og så var jeg sådan "der må være så mange piger og kvinder derude, der har prøvet det her". Så hvorfor ikke bare være ærlig og fortælle historien? Vi har også grinet sindssygt meget af det siden (med Tobias red.).

- Det er jo lige at tage folk det skridt længere med ind bagom, for man kunne jo sagtens ikke have fortalt historien.

Oplevede du at responsen var god?

- Ja, helt vildt! Der var så mange kvinder, der kunne kende sig selv i det og har følt sig fuldstændig sindssyge, ligesom mig.

- Jeg oplever jo, at når jeg giver noget af mig selv, så får jeg så meget igen. Det er vildt sjovt at opleve og interessant at arbejde med.

Sponsoreret indhold