David Mandel smider bukserne: Viser Kasper Dolberg særlig tatovering
LÆS OGSÅ: Kasper Dolbergs vanvittige weekend: Tog direkte fra fødegang til kamp
Det er næppe hver dag, David Mandel smider bukserne foran en landsholdsspiller.
Men der skal jo være en første gang for al ting.
At smide bukserne er nemlig lige præcis, hvad den 42-årige radiovært gjorde, da han mødte Kasper Dolberg i landsholdslejren.
Og den ømme situation har naturligvis en bedre forklaring, end at "Det Store Talkshow"-værten tabte bukserne ved et uheld.
Han havde i stedet i sinde at vise landsholdsangriberen et særligt stykke blæk, han har placeret på låret.
Mandel har nemlig en tatovering af netop Kasper Dolberg – eller rettere Kasper Dolberg afbilledet på et fodboldklistermærke – på det ene ben.
Det havde han så onsdag fornøjelsen af at vise til hovedpersonen selv. Det viser Mandel selv i en Instagram-story.
"I dag har jeg taget bukserne af foran Kasper Dolberg,"
"Det var en akavet situation for alle," skriver han.
På en senere story slår han dog fast, at Dolberg tog situationen pænt og i øvrigt er en rasende flink mand.
Radioværten har tidligere afsløret, at han er stor fan er landsholdsspydspidsen, og han har også delt et nærbillede af tatoveringen på mediet X.
Den lidt akavede sekvens er næppe det vildeste, Kasper Dolberg har oplevet i løbet af den seneste uge.
Natten til søndag blev han far til tvillingepiger.
Onsdag mødte han så ind i landsholdslejren frem imod kampene mod Kasakhstan og San Marino.