Farhads familie slår fast: Vi har ikke snakket med ham
I dag kom der noget af et twist i sagen om 17-årige Farhad, der har været forsvundet i halvandet år.
Efter DR udkom med dokumentaren ”Forfulgt af politiet?”, hvor de går ind i sagen om en familie fra Vejle, der føler sig forfulgt af politiet og savner deres bror/søn/fætter Farhad, der flygtede fra politiet og ikke er set siden, er der nemlig sket noget af et gennembrud i sagen.
Siden den meddelelse kom ud, har der været en masse spekulationer om, hvad der mon er sket både før og efter, og om det i virkeligheden er Farhad, der er på det billede, politiet har udsendt.
I tvivl
Selv er familien i tvivl. De kan godt se, det umiskendeligt ligner Farhad på billedet, men de vil ikke slå noget fast.
Det fortalte i også i aftes, da hans onkel og storebror gæstede ”Go’ Aften Live” i dag.
De fortæller, at de selvfølgelige er lettede over, hvis det er deres Farhad, som er på billederne, for så er der livstegn. Noget familien har manglet i halvandet år.
Eller har de det? Det spørger værten Abdel Aziz Mahmoud familien om.
Hvor mange gange har I hørt fra ham?
– Vi har ikke hørt fra ham.
Hvorfor først nu?
De stiller sig også undrende over for, hvorfor de først nu kommer ud med billedet, når det var tidligere på sommeren, Farhad søgte asyl i Tyskland.
– Hvorfor først nu? Når man har lavet en dokumentarfilm, de begynder at lede efter ham. Hvorfor har de ikke gjort det før.
De forstår heller ikke, hvor Farhad har været de første tolv måneder, inden han endte i Tyskland. Og det er der nogle helt bestemte, de vil have til at svare på det.
– Vi kræver svar fra politiet, for det er dem, der set ham sidst. Hver gang vi har spurgt dem, vil de ikke svare os. Spørger vi dem om sagen med Farhad, så siger de, at de ikke kan gå ind i den konkrete sag.
”Go’ Aften Live” har kontaktet Sydøstjyllands Politi, der ikke har ønsket at stille op til interview. Og de vil ikke forklare, hvorfor de først nu fortæller om Tyskland, eller hvorfor de tidligere har udtalt, de havde en formodning om, at Farhad var i god behold.
– Jeg kan ikke oplyse, hvad man har gjort for at finde ham. Vi har gode grunde til at tro, at han har det godt. Ellers var vi meget mere offensiv, siger Jens Lyng Michelsen, der er efterforskningschef ved Sydøstjyllands Politi.