Oliver Sonne missede debut for Perus landshold
LÆS OGSÅ: Den er god nok: Her er Helena Christensens kendte nevø
Silkeborgs backspiller Oliver Sonne kom ikke i aktion for Perus landshold i VM-kvalifikationskampen mod Chile natten til fredag dansk tid.
Kampen endte 2-0 til Chile. Det blev dermed ikke engang til en sejr Sonnes hold.
Den chilenske avis La Repubblica havde ifølge Tipsbladet forud for kampen spekuleret i, hvorvidt Sonne ville blive udeladt af kamptruppen.
Han fik dog en plads på bænken.
For nylig kunne den 22-årige spiller annoncere sit indtog på det peruanske landshold. Det sendte ifølge Tipsbladet den lokale presse i ekstase, som har skrevet flittigt om Sonne.
Ifølge Perus landstræner, Juan Reynoso, har holdkammeraterne på bedste vis forsøgt at lukke Oliver Sonne ind i det spansktalende fællesskab forud for kampen.
- Holdkammeraterne opfører sig spektakulært. Vittighederne er på engelsk og spansk, og de forsøger at involvere ham på den mest naturlige måde. Vi ser i ham en ædel og sund dreng med intentionen om at komme ind og bidrage, og han tager det meget seriøst, sagde Juan Reynoso før kampen ifølge Tipsbladet.
Peru møder Argentina onsdag.