Viralt13. oktober 2023

Rørende billeder: 14-årige Thilde uhelbredelig syg af kræft - her fejrer 430 hendes fødselsdag

Thilde Tøt kæmper en hård og urimelig kamp mod kræft. Torsdag aften fik den ukuelige pige dog noget at smile over, for her fejrede hele 430 mennesker hendes fødselsdag – selvfølgelig med Thildes livret på menuen
Thilde blev fejret på ganske særlig vis, da hun 12. oktober fyldte 14 år. 
Thilde blev fejret på ganske særlig vis, da hun 12. oktober fyldte 14 år.
 Foto: Palmephoto

Livet har – alt for tidligt – taget en alvorlig og livsændrende drejning for 14-årige Thilde Tøt.

Den vestjyske pige fra landsbyen Kloster ved Ringkøbing er nemlig ramt af uhelbredelig kræft i hjernen.

Men trods den alvorlige sygdom havde den ukuelige pige alligevel et stort smil på læben torsdag aften - og det var der en ganske særlig grund til.

For her fyldte Thilde 14 år - og det skulle naturligvis fejres. Ikke kun af de nærmeste veninder og familien. Faktisk af hele byen og lokalsamfundet!

Sådan kan du støtte indsamlingen

Du kan støtte ”Thilde Tøt Knækker Canceren” med et valgfrit beløb her:

https://knaek.cancer.dk/da/campaign/thilde-toet-knaekker-canceren

Hele 430 mennesker deltog således i fællesmiddag og fødselsdagsfejring i Holmsland Idræts- og Kulturcenter – og det er noget, der rørte både Thilde og hendes familie.

- Det er både fantastisk og vildt, at så mange har valgt at bakke op. Det er helt uvirkeligt. Vi havde på ingen måder troet, at så mange ville dukke op, fortalte Thildes mor, Linda Tøt Thomsen, inden festen til SE og HØR.

Og kigger man på de skønne billeder fra fællesspisningen, tyder alt på, at det var en helt uforglemmelig aften - ikke bare for Thilde og hendes familie, men også hele lokalsamfundet i Kloster.

Du kan se de skønne billeder herunder:

Rørende billeder: Her fejrer 430 mennesker Thildes fødselsdag

Det var naturligvis dagens fødselar, der fandt på ideen med fællesspisning. Og det var ikke kun, så Thilde kunne få serveret sin livret: Flæskesteg med det hele.

- Thilde vil jo gerne samle penge ind til Knæk Cancer, fordi hun gerne ville støtte den vigtige sag.

- Først havde Thilde snakket om, at vi kunne lave et lille loppemarked, sælge tingene og så donere pengene til Kræftens Bekæmpelse. Så snakkede vi om, at vi kunne lave et loppemarked for hele byen, for så ville vi nok kunne indsamle endnu flere penge. Og til sidst kom hun så på ideen med fællesspisning i hallen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/387604069_821276909999928_4879161638688068463_n.jpg
Thilde Tøt var en helt almindelig pige, før hun pludselig blev kræftpatient - i en alder af bare 13 år.
 Foto: Privat

Og den idé må siges at være god. Familien havde håbet på 100 tilmeldte, men på blot én dag tilmeldte 87 sig. For adskillige dage siden var der så udsolgt, hvilket med andre ord betyder, at 430 havde købt billet for at spise med på Thildes store dag.

- Det er så vildt! Det giver os også en form for glæde her midt i alt det triste. At vi ved, at så mange vil støtte os og donere penge. Det giver virkelig noget for os, siger Linda.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/387605291_653106506802431_3946434655883945397_n.jpg
Thilde har tilbragt adskillige uger på hospitalet. Nu er hun heldigvis hjemme hos familien i Kloster i Vestjylland.
 Foto: Privat

Hun var ikke sig selv

Skruer vi tiden blot syv måneder tilbage, var der ikke noget, der indikerede, at Thildes liv snart ville tage en alvorlig drejning. Hun var glad og energisk – ligesom alle andre teenagetøser.

Men tænker Linda tilbage nu, var der måske alligevel noget, der var anderledes.

- I marts var vi til gymnastiktræning i hallen, og her sagde Thilde, at hun syntes, det flimrede for hendes øjne, når hun kiggede rundt. Men på det tidspunkt slog vi det hen med, at der skete meget i hendes liv. Men det var formentlig et forvarsel om, hvad der skete, siger Linda.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/386458262_1365114407457168_6679098543590910345_n.jpg
Lægerne tog en biopsi af Thildes hjerne og kunne konstatere, at hun har en tumor i hjernen.
 Foto: Privat

For blot en måned senere – i april måned – gik det galt. Her var Thilde i gang med at slå græs derhjemme, da Linda opdagede, at noget var helt galt med datteren.

Hun savlede, var ikke sig selv – og Linda kunne ikke få ordentligt øjenkontakt med hende.

Thilde blev hastet på hospitalet, hvor lægerne i første omgang mente, at der var tale om en betændelsestilstand i hjernen. Men selv om Thilde kom i behandlingen for infektionen, fik hun flere af disse anfald.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/375763710_278274215096697_5579392507263477703_n.jpg
Thilde før hendes liv blev vendt fuldstændig på hovedet.
 Foto: Privat

Til sidst valgte lægerne på Skejby Sygehus at åbne hendes hjerne – og her fandt de så svaret på Thildes mystiske symptomer:

Den unge pige havde en tumor. Desværre én af dem, man ikke kan operere væk.

Beskeden ramte som en bombe i den vestjyske familie.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/374988430_271184689199995_2046605378587390943_n.jpg
Thilde på hospitalet, hvor hun har gennemgået både stråling og kemo.
 Foto: Privat

- Det var chokerende og voldsomt, og det var et vanvittigt kaos og meget uvirkeligt. Og det er det stadig, siger Linda og tilføjer:

- I begyndelsen syntes jeg, at det var svært at tage op i brugsen for at handle, for det var svært at møde andre kunder, som jo gerne ville spørge ind. På det tidspunkt anede vi jo ikke rigtig, hvor vi stod i det hele. Det gør vi nu, siger Linda.

Derfor frygter hun ikke længere turene i brugsen.

- Ret tidligt besluttede vi os også for at være åbne og snakke højt om, hvad der har ramt os. Og det har hjulpet os meget. Det gør det lettere at være i, understreger Linda.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/373411601_1344207536526940_1820605202108607526_n.jpg
Trods alvorlig sygdom har Thilde ikke mistet glimtet i øjet.
 Foto: Privat

Drømmer om fremtiden

I disse dage får Thilde ikke behandling, men det skal hun fra på tirsdag. Her begynder hun på kemopiller. Dem kan hun heldigvis få derhjemme, så hun kan bevare så meget hverdag som muligt.

- Thilde har det overordnet godt, hun er selvfølgelig meget mere træt. Hun går kun i skole nogle timer om dagen, og nogle dage kommer hun slet ikke. Hun kan også nogle gange klage over hovedpine, men det er klart trætheden, der fylder, siger Linda.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/368561750_1010862016640986_6093443401456300667_n.jpg
Thilde fotograferet første gang, hun var blevet fløjet til Skejby. Dengang troede lægerne, at hun havde en infektion i hjernen.
 Foto: Privat

Lægerne har ikke kunne spå om fremtiden, men de vil dog gerne understrege, at Thilde er meget syg:

- Lægerne vil ikke give noget klart svar om fremtidsudsigterne. De siger, at det kan være alt fra måneder til år. Thilde er overbevist om, at hun får mange gode år, og det er det, både hun og vi holder fast i, siger Linda.

Det er dog ikke kun den positive indstilling, familien fokuserer på. Drømme for fremtiden bliver der også flittigt snakket om i hjemmet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/370291818_6657822634283761_6804641258101490166_n.jpg
Thilde kæmper især med træthed og hovedpine i dag.
 Foto: Privat

- Vi snakker meget om alt det, vi gerne vil nå at opleve, selv om vores liv på en måde er sat på pause. Man kan vel sige, at vi lige nu lever et ”slow life” i overhalingsbanen, forklarer Linda og tilføjer:

- Vi vil fx gerne på charterferie og storbyferie, så det er noget, vi håber at kunne gøre på et tidspunkt. Og om få uger skal vi til København og i Tivoli, hvilket vi virkelig glæder os til, siger Linda.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-11/373411601_1344207536526940_1820605202108607526_n.jpg
Trods alvorlig sygdom har Thilde ikke mistet glimtet i øjet.
 Foto: Privat

Lige i disse dage har det det dog fællesmiddagen, der er i fokus.

Den er nu vel overstået, og familien kan se tilbage på en fødselsdagfejring, de aldrig glemmer

Du kan støtte Thildes indsamling til Knæk Cancer her.

Sponsoreret indhold