Reality13. oktober 2023

"Gift ved første blik"-Line afslører: Ser en gammel flamme

Line fandt ikke kærligheden i ”Gift ved første blik”, men noget tyder på, at hendes hjerte banker lidt ekstra hurtigt for tiden
Line fandt ikke kærligheden i ”Gift ved første blik”, men noget tyder på, at hendes hjerte banker lidt ekstra hurtigt for tiden.
Line fandt ikke kærligheden i ”Gift ved første blik”, men noget tyder på, at hendes hjerte banker lidt ekstra hurtigt for tiden.
 Foto: Snowman Productions/DR

Det kom som noget af et chok, da forholdet mellem hele Danmarks yndlingspar Mark og Line kørte af sporet i sidste afsnit af ”Gift ved første blik”.

Line proklamerede, at hun manglede ”gnisten og dybden” og nok ikke var så forelsket, som hun havde håbet.

Nu tyder det dog på, at Amors pil har ramt hende. I hvert fald bekræfter hun overfor SE og HØR, at hun ser en fyr. Og det er ikke en ukendt, vel at mærke.

- Det er en gammel flamme, som jeg har set før. Hvem det er, vil jeg holde for mig selv lidt endnu, siger hun.

Line vil helst ikke sætte flere ord på den nye fyr, men vil gerne fortælle, at hun og Mark stadig er på god talefod – også selv om Mark blev noget chokeret over, at hun smed håndklædet i ringen.

Til det overraskende brud siger Mark til SE og HØR:

- Jeg blev meget overrasket. Jeg havde fire uger, hvor jeg tænkte, den her klarer vi, og så har vi noget at bygge videre på, når vi var færdige, så det kom i den grad bag på mig, fortæller han til SE og HØR.

Ifølge Mark blev getaway weekenden, hvor tre af parrene mødtes på Lundsgaard gods i Kerteminde, vendepunktet.

- Vi har fire gode uger, men så fornemmer jeg, at Line begynder at spejle sig i de to andre par, og det er for alvor dér, vores relation tager en drejning.

- Det går op for mig, at hun søger noget, som jeg ikke har givet meget af. Vi er nogle forskellige steder, hvor jeg syntes, det var bedre at vi havde fokus på det positive, siger Mark, som også lægger mærke til, at Lines adfærd ændrer sig.

Sponsoreret indhold